Vi forventer ikke hjælp fra Dansk Folkeparti i denne sag. De har før vist, at når det kommer til stykket, støtter de regeringens angreb på fagbevægelsens tilkæmpede rettigheder.

Udtalelse fra Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne
Beskæftigelsesministeren taler meget om frihed på arbejdsmarkedet, men det gælder åbenbart ikke arbejdsgiveres og fagforeningers frihed til at aftale det, som de nu måtte finde fornuftigt.
Det viser sig i forslaget om forbud mod eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster. Her er tale om et klart indgreb i den frie forhandlingsret, og i gældende overenskomster. Lovforslaget er dermed også en klar indskrænkning af foreningsfriheden.
Herudover har eksklusivbestemmelser i generationer fungeret som et udmærket redskab til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår - og for den sags skyld også arbejdsro - hos uorganiserede arbejdsgivere. Eksklusivaftalerne har dermed bidraget til stabilitet på arbejdsmarkedet.

Regeringen fremhæver selv, at forbudet mod eksklusivaftaler er et led i den såkaldte 'frihedspakke' for arbejdsmarkedet.
Første led i denne pakke var deltidsloven - et groft indgreb i overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser og en foræring til arbejdsgiverne med hensyn til muligheden for at presse de ansatte ned i tid, og ned i løn.
Samtidig fulgte loven om tværfaglige a-kasser, som grundlæggende har til formål at presse fagbevægelsen til at slås om medlemmerne, i stedet for at samles om at bekæmpe regeringens reaktionære arbejdsmarkedspolitik, der først og fremmest tjener til at gøre de ledige til løntrykkere.
Næste skridt er forbudet mod eksklusivbestemmelser, som er en håndsrækning til uorganiserede arbejdsgivere, med hensyn til at kunne omgå overenskomstens bestemmelser. Det er selvfølgelig sværere at sikre, at overenskomsten bliver overholdt, hvis de ansatte er splittet op på flere forskellige forbund, eller slet ikke er organiseret.

Meget tyder på, at regeringen i løbet af foråret vil forsøge sig med et indgreb i strejkeretten, som i realiteten vil gøre det umuligt for fagforeningerne at tvinge uorganiserede arbejdsgivere til at indgå overenskomst.
Eksemplerne viser klart, at regeringens frihedspakke aldeles ikke betyder mere 'frit valg' for lønmodtagerne, men derimod øgede muligheder for arbejdsgiverne til at fravælge ordentlige løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte.
Det er ikke sandsynligt at organiserede lønmodtagere vil acceptere en sådan udvikling. Man må derfor frygte, at forbudet mod eksklusivaftaler vil medføre uro på arbejdspladserne.
Vi opfordrer arbejdspladserne til at drøfte regeringens forslag og dets mulige konsekvenser, idet vi understreger, at det naturligvis ikke må medføre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Vi retter også denne opfordring til de offentligt ansatte. Her er eksklusivbestemmelser ganske vist allerede forbudt. Men hvis regeringen kommer igennem med endnu et indgreb i den frie forhandlingsret, vil det uden tvivl øge dens appetit på yderligere indgreb på alle andre overenskomstområder.

Vi har noteret os, at Dansk Folkeparti stiller betingelser for at støtte forslaget, enten ved begrænsning af indvandring fra Østeuropa, eller ved at forbuddet mod eksklusivaftaler kommer til at gælde alle erhverv. Ingen af delene vil ændre på det centrale, at der er tale om et fuldstændig uacceptabelt indgreb i den frie forhandlingsret.
Vi forventer ikke hjælp fra Dansk Folkeparti i denne sag. De har før vist, at når det kommer til stykket, støtter de regeringens angreb på fagbevægelsens tilkæmpede rettigheder.
Vi må derfor se i øjnene, at det først og fremmest er fagbevægelsens faglige og politiske aktiviteter, som kan tvinge regeringen til at tage forslaget af bordet.

Underskrevet af Finn Sørensen på vegne af Fagligt Ansvar og Hans Halvorsen på vegne af LO-Storbyerne.