Nogle kys fyldte mere end andre, i ugens medie-dagsorden

På kajen i Hobart fik Mary Donaldson sit første officielle kys af vores prins. Medierne har siden spekuleret i hændelsens omfang - og var der overhovedet tale om et kys? Sådan er vores hverdag fyldt op af begivenheder som involverer vor klode. Ugen bød også på andre kys, der dog ikke fyldte helt så meget i billedet.

Dødskysset
På Guantanamo-basen på Cuba sidder der en dansk statsborger i USA's fangelejr. Han er ikke alene. Der sidder 600 andre terroristsammensvorne fra 40 forskellige lande.
Hvilken status har disse mennesker? Det er stridsspørgsmålet. USA nægter at kalde dem krigsfanger, men benytter i stedet den aparte betegnelse 'ulovlige kombattanter'. USA's problem er, at hvis de er krigsfanger, så er de også omfattet af Geneve-konventionen og de rettigheder det giver.
Tirsdag gav udenrigsminister Per Stig Møller den danske statsborger dødskysset. Fangerne kan risikere at blive siddende. til krigen mod terror er slut. Det kan vare 20-30 år. Jeg ved ikke, hvornår den krig er slut. Jeg kan ikke sige hvornår vi er fri for terrorhandlinger, sagde Per Stig Møller.
Det er virkelig en bemærkelsesværdig erklæring fra en dansk udenrigsminister om en dansk statsborger.
Mon Genevekonventionen om krigsfanger virkelig også omfatter en uspecificeret 'krig mod terror', der i sin konsekvens betyder en livsvarig retsløs tilstand? Naturligvis ikke. Ellers ville USA heller ikke nægte at benytte den betegnelse. Statsministeren forsøgte at bløde sin udenrigsministers udsagn og sagde eftertænksomt: Jeg forudsætter, at tilbageholdelsen ikke kan finde sted i evig tid. Det må have en ende på et tidspunkt... Ja, så er det sat på plads!
Det ville ikke være for meget forlangt, at Fogh & Møller bad den amerikanske regering om en statusrapport om afhøringerne. Og i øvrigt krævede Genevekonventionen overholdt. Men Fogh & Møller har det ikke med at bede Washington om noget som helst.

Make love not war
I gaderne vokser modstanden mod USA's krig om Mellemøstens olie og bestræbelse på at dominerer verden gennem en diktatorisk dagsorden. Vigtigst af alt er modstanden i USA. Demonstrationerne er de største siden Vietnamkrigen, hvilket er en kraftig historisk reference og inspiration. (I torsdags var det 30. årsdagen for underskrivelsen af fredsaftalen i Paris.)
Opinionsundersøgelser fra USA viser en voksende modvilje mod Bush' krig. Kun ti procent af briterne kan accepterer en krig uden et FN-mandat. Kun 30 procent mener, at en krig mod Irak med et FN mandat kan forsvares. I Frankrig, Spanien, Tyskland er modstanden mod en krig uden FN-mandat på mellem 71 og 82 procent.
Imens optrapper Bush krigsretorikken og presset mod sine allierede. Vore venner må da bestemt have lært deres lektie fra tidligere fejl. Det her virker som en gentagelse af en dårlig film, og jeg er ikke interesseret i at se den, sagde Bush med adresse til Frankrig, Tyskland og andre.
Sprækkerne i 'den store koalition' vokser i takt med USA's arrogance. Det er indlysende, at hverken Frankrig eller Tyskland kan stille sig uforbeholdent ved Bush' side.
Tony Blair tager åbent USA's parti. Og hvad siger Fogh & Møller. Indtil for nylig var de fritaget for at tale klart på grund af EU-formandsskabet. Men nu er de frit stillet - hvad vil de bruge friheden til? Jo såmænd - temmelig fuld støtte til Bush. De er med uden FN-mandat.
Forberedelserne til en urolig verden er i gang. Mens Bush' flåde er på vej for at sætte sig på verdens største oliereserver i Saudi Arabien og de næststørste i Irak har EU-kommissionen barslet med et strategisk forslag. EU's olielagre skal udbygges kraftigt. Samtidig skal Kommissionen har beføjelser over de enkelte landes oliereserver. De danske lagre skal øges med 46 procent Vores regning er beregnet til 1,3 milliarder kroner Urolige verdener er ikke billige og meget lidt kærlige.