Kulturministeren mener, at kulturkampen er forbi, og det er han godt tilfreds med.

af Erik Stinus Digter.
Nu er der foruden sporten kun den fredelige danske kultur at tage vare på, den de døde har skænket os, samt den muligvis ikke så ringe kunst frembragt af levende kunstnere der selv kan finansiere deres virksomhed ved at sælge mere til skattebegunstigede købere eller ved at gøre sig kloge på markedets behov.
Og selvom det er synd, måske tilmed dårlig smag, hvert andet øjeblik at afbryde en tv-udsendelse om for eksempel kulturarven eller en kunstnerisk forsvarlig film med reklameindslag, så er det jo sådan pengene kommer ind. Har ikke sportens stjerner måtte reklamere for diverse produkter?
Dette er virkeligheden, mine herrer. En henvisning til det virkelige liv, når nogen klamrer sig til en drøm om et lidt bedre, mindre fattigt liv, har altid været et slående argument.
Jeg tror også, statsministeren ønsker, at virkeligheden skal have det sidste ord, men det var en ret indskrumpet virkelighed, han beskæftigede sig med i sin nytårstale. Anderledes kunne det vel ikke være, når den fundamentale tese skulle fastholdes, at sammen med kulturkampen er klassekampen gået i graven. Det var de gentagne løfter til gårsdagens og morgendagens vælgere om blandt andet en øget indsats mod kriminalitet, og der var glæden i stemmen over, at det var gået så fortræffeligt med formandsskabet i EU. Han mindedes de rædsomme tider, han havde oplevet som ungt menneske under den kolde krig; og i dag er alting forandret, Europa forenet, mægtigt - og fredeligt.
Men Danmark mellem Europas store og andre små i Verden - en verden endnu ikke ude af den ene krig allerede truet med og rustet til den næste, enten den skal forklares som et hævntogt mod 'de fremmede', ligegyldigt hvem og hvor, en civiliserende mission eller en kamp for de riges ret til Jordens ressourcer - det emne regnes åbenbart for at være Danmarks befolkning uvedkommende.
Førend vi kom til våbnenes virkelighed, og prisen der forventes betalt, sluttede talen, og Grækenland, den europæiske kulturs og demokratiets vugge, havde overtaget formandsstolen.
Den første lyd, der kom fra den kant, var en beklagelse over, at den europæiske våbenindustri tjener for lidt, og (en anelse anti-amerikansk) at USA løber med en for stor andel i fortjenesten på denne indbringende forretning. 'EU skal i langt højere grad støtte de europæiske våbenfabrikker', siger den græske forsvarsminister og spår optimistisk: 'Efterspørgslen vil stige, og en række våbenindustrier i EU vil fusionere.'
Et af de udmærket tænkende hoveder som dagbladet Politiken har sat nogle dobbeltsider af til at interviewe, er nået til den tankeslutning at pacifisme, i betydningen ikke-vold og lydighedsnægtelse som politisk kampform, ikke længere dur. Udsagnet svæver temmelig frit i luften og skal måske ikke tages alt for alvorligt, for mange der hyppigt ytrer sig i tale og på tryk kan være tilbøjelige til som en lille ekstra flothed at erklære det ene for out og det andet for in.
Det der må interessere os, er hvad 'det andet' er. Dagbladet Informations og ugebladet Weekendavisens redaktører er ikke i tvivl. Begge blade optræder for tiden som forkæmpere for ideologiske renhed som guruen ruslandseksperten Bent Jensen, ellers har ment var en kommunistisk sygdom.
Og hvad betyder så renhed i den forhåndenværende virkelighed? Her blæser svaret ikke i vinden: Fuld opbakning til og lydig indordning under den gode supermagts, kapitalens, overforbrugets og masseødelæggelsesvåbnenes verdensregime. Både den politiske historie og kulturhistorien opviser adskillige eksempler på sådanne knæfald. Men pludselig kan det ske, at det bliver folkenes, kulturbærernes tur til at tænke og at disse urent tænkende og lydighedsnægterne forener sig.

Erik Stinus
Digter. Debuterede med 'Grænseland' i 1958 og har siden udgivet en lang række digtsamlinger, noveller og rejsebøger, senest digtsamlingen 'Blivesteder'. Modtager af blandt andet kritikerprisen i 1979 og Otto Gelsted-prisen i 1995. Erik Stinus har oversat indiske, tyrkiske og afrikanske romaner og digte til dansk. Bor på Østerbro i København. 68 år.