Det er en udbredt misforståelse i medierne, at den såkaldte satspulje handler om at give penge til de dårligst stillede. Sandheden er, at det handler om at tage penge fra de dårligst stillede.
af Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslisten
Fra arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, efterlønnere og syge.
De får simpelthen ikke reguleret deres indkomst i takt med lønninger og priser, og år for år bliver dagpenge, pension og kontanthjælp mindre værd. For eksempel får en folkepensionist 2500 kroner mindre om året, end tilfældet havde været uden satspuljen, og en arbejdsløs mister næsten 4000 kroner om året.
Det er derfor Enhedslisten er imod satspuljen, og har forsøgt at undgå det organiserede tyveri, som alle de andre partier i folketinget har tilsluttet sig.
Det er rigtigt, at de fleste satspuljemidler - cirka 600 millioner kroner om året - bruges på gode og sociale formål. Men det er urimeligt, at disse gode formål skal finansieres ensidigt af de økonomisk dårligst stillede, når der i virkeligheden er tale om almindelige offentlige opgaver, som vi ellers alle sammen bidrager til over skatten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278