At fremdrage omverdenens pres på den unge sovjetstat skal ikke tjene til at undskylde eller bortforklare forbrydelserne

af Finn Hermann, DKP
Under debatmødet den 16. januar om 'den onde kommunisme' og 'det gode Amerika' mellem David Trads, Søren Søndergaard og Knud Vilby i Medborgerhuset på Blågårds Plads var det velgørende, at opleve den udbredte vilje hos stort set alle andre debattører end David Trads til at nuancere debatten.
Nuancere betyder i denne sammenhæng at inddrage en række faktorer - Vestens militære invasioner i 1917, blokadepolitik i flere årtier med mere - i analysen af, hvorfor realsocialismen korrumperede og kæntrede.
At fremdrage omverdenens pres på den unge sovjetstat skal ikke tjene til at undskylde eller bortforklare forbrydelserne - det stadie må vi være kommet ud over - men give os et mere præcist billede af, hvordan så meget kunne gå galt. Og måske et fingerpeg om, hvordan man skal undgå gentagelser i kampen for nye socialistiske samfund. En kamp der jo så langt fra har mistet sin aktualitet.
Især Søren Søndergaards indlæg beskrev præcist det unge sovjetsamfunds genvordigheder.
Desværre valgte han ved mødets afslutning at recitere følgende passus i Enhedslistens forslag til principprogram (se Rød-Grønne Linier 10. januar 2003):
'Ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne er således en vigtig forudsætning for socialisme, men den er langt fra tilstrækkelig. Det viser ikke mindst erfaringerne fra de påståede socialistiske samfund, hvor et lille, privilegeret mindretal udøvede et diktatur på bekostning af befolkningsflertallet. De uhyrlige forbrydelser mod menneskeheden, der her er begået, har intet med socialisme eller kommunisme at gøre'.
Her er jeg helt uenig med Søren og med Enhedslisten: Forbrydelserne havde netop en hel del med socialisme og kommunisme at gøre. De blev begået af folk der havde tilegnet sig Marx', Engels' og Lenins tanker og som oprigtigt troede på en fremtid for socialismen og kommunismen. De voksede ud af de hårde kampvilkår.
Og overgrebene gik ikke kun ud over bevidste kommunister på alle niveauer, men blev også gennemført af bevidste kommunister på alle niveauer. I de realsocialistiske samfund kan man i høj grad tale om, at kommunister kunne være både bødler og ofre på én gang, hvad en række tidligere Stasi-agenter da også har givet udtryk for.
Derfor er det vigtigt at analysere, hvorfor terroren, som oprindeligt var et træk ved krigskommunismen, kunne udvikle sig, hvordan magten kunne korrumperes, og hvorfor kollektivisering og nationalisering af produktionsmidlerne ikke ledsagedes af demokrati? At pege på en lille 'privilegeret elite', som Enhedslisten gør i ovenstående citat, er langt fra svar nok.
Samtidig er det vigtigt at huske, at disse overgreb skete i lande, der havde taget en række vigtige skridt i retning af socialismen, skridt til national selvstændighed, højnelse af befolkningens levevilkår, uddannelse, arbejde, boliger, fritidsfaciliteter, kollektivisering og nationalisering af produktionsmidlerne, et i princippet særdeles demokratisk system af sovjetter på alle niveauer med mere.
Hvorfor skulle venstrefløjen i øvrigt beskæftige sig med disse lande, hvis de ikke havde noget med socialisme og kommunisme at skaffe? Med mindre det da skulle være for at isolere kommunisterne som tilhængere af et ikke-socialistisk diktatur. Men det ser jeg ingen grund til at mistænke Søren for.

Finn Hermann er medlem af forretningsudvalget for Danmarks kommunistiske Parti.