Vi vil mobilisere så mange fredsvenner som muligt og gå i demonstrationer og deltage i aktioner mod de virksomheder der lokalt og regionalt fremstiller komponenter til masseødelæggelsesvåben, eller på anden vis deltager i krigsmageriet
fra Georg Hansen, Enhedslisten Djursland
I disse tider hvor vores allierede USA slår på krigstrommerne, vil vi fra Enhedslisten - de Rød-Grønne Djurslandsafdeling side, mane til besindighed inden vi begiver os ud på eventyr der langt overstiger tidligere tiders kolonialisering af den tredje verdens landområder.
Vi er i vores lokalområde beriget med nogle aktive partnere i denne konflikt, her på Djursland er den vel største og mest kendte, Terma der sammen med søstervirksomheden i Lystrup laver ophæng til flybomber og andet fint isenkram der anvendes i våbenteknologien.
Der er på disse virksomheder vækst for tiden i millionkronersklassen og en sådan status gør disse virksomheder til medansvarlige for mulige massedrab på uskyldige mennesker der måtte stå i vejen for krigsmagternes fremtromlen.
Enhedslisten på Djursland vil ikke blot sidde med hænderne i skødet i tilfælde af krigsudbrud, hvor lokale virksomheder profiterer på død og lemlæstelse. Vi vil mobilisere så mange fredsvenner som muligt og gå i demonstrationer og deltage i aktioner mod de virksomheder der lokalt og regionalt fremstiller komponenter til masseødelæggelsesvåben, eller på anden vis deltager i krigsmageriet.
Enhedslisten vil tage kontakt til faglige-folkelige-politiske bevægelser og enkeltpersoner der måtte anses for at ville deltage i sådanne demonstrationer - og alle er velkomne til at kontakte os for at blive en del af fredsnetværket på Djursland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278