Den kurdiske leder Abdullah Öcalan har nu siddet i isolation siden den 15. februar 1999 på fangeøen Imrali, som den eneste politiske fange.
af Sior Celik
Siden nye regering trådte i kraft i november 2002, kan hverken hans forsvarer eller nærmeste familie møde Öcalan. Den nye regerings holdning er i strid med menneskerettigheder. Trods det europæiske råds og anti-tortur komitéens (CPT) opfordringer har den tyrkiske regering ikke forbedret fængselsforholdene.
Vi betragter det som en provokation, fordi Öcalans skæbne er afgørende for freden i Tyrkiet.
Den tyrkiske regering har ingen reelle planer for at løse den kurdiske problem. Kurderne har nu i årevis vist, at de går ind for en fredelig løsning, mens Tyrkiet lukker øjnene for problemet. Öcalans skæbne kan få konsekvenser for den nye regering, hvis den ikke ændrer sin politik. Kurderne vil under ingen omstændigheder være ansvarlige for det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278