07 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30 år i skyggen uden rettergang

30 år i skyggen uden rettergang

Fredag, 31. januar, 2003, 00:00:00

Man skal jo ikke glemme, at ingen endnu har fremlagt beviser for, at de tilfangetagne enten har været involveret i al Qaedas terrornetværk, eller har været Taleban-soldater under den daværende afghanske regering.

af Line Barfod, MF Enhedslisten
'Vi kan ikke sige, hvornår terror-krigen er slut, før du og jeg kan sige
til hinanden: hvor er det dog dejligt, nu kommer der ikke flere
terror-handlinger.'
Sådan forklarede udenrigsminister Per Stig Møller situationen for en af de mange pressefolk, der var mødt op i Folketingets Retsudvalg forleden, hvor sagen om den danske Guantanamo-fange var på dagsordenen. Den unge mand har nu siddet arresteret i et år efter angiveligt at være blevet taget til fange under det, som ministeren kalder 'kamphandlinger' i Afghanistan.
For at illustrere, at denne 'krig mod terror' er en omfattende sag, mente ministeren, at det var nødvendigt med lidt historisk perspektiv på tidsforløbet og forklarede, at fangerne kunne komme til at sidde 20-30 år, inden krigen er slut!
Med disse bemærkninger er ministeren langt ude i et retssikkerhedsmæssigt ingenmands-land. Tidligere har regeringen forklaret, at disse 'illegale kombattanter', som amerikanerne kalder dem, hverken var forbrydere, som skulle for retten, eller krigsfanger, der skal behandles efter Geneve-konventionen. Nu mener regeringen åbenbart, at hullet er stoppet, og at de er krigsfanger.
Men hvilken krig? Det er ikke Afghanistan-krigen, som USA førte mod Talebanstyret. Den sluttede, da man indsatte et nyt styre i Kabul, og så skulle fangerne på Guantanamo være løsladt for længst.
Nej, danskeren og de øvrige er ifølge Per Stig Møller krigsfanger i 'krigen mod terror'. Og de har kun en chance for at slippe ud af lejren, hvis de fortæller, hvad de ved. Men der er internationale aftaler, der fastslår, at krigsfanger kun skal oplyse navn, nummer og rang.
Det hænger simpelthen ikke sammen for udenrigsministeren. Han kan heller ikke fortælle, hvornår 'krigen mod terror' begyndte. Han kan ikke forklare, hvornår den vil slutte. Hvornår vil Per Stig Møller kunne garantere, at der ikke kommer flere terrorhandlinger?
Men pyt med det, mener ministeren. Vi må holde dem fanget, for hvis de nu skulle begå terrorhandlinger.
Med den argumentation kan man spærre ganske mange mennesker inde på ubestemt tid og uden rettergang! Man skal jo ikke glemme, at ingen endnu har fremlagt beviser for, at de tilfangetagne enten har været involveret i al Qaedas terrornetværk, eller har været Taleban-soldater under den daværende afghanske regering.
Er det den nye internationale retsorden, den danske regeringen med sin såkaldte aktivistiske udenrigspolitik står for?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp