Socialisme skal udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle - ikke indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens navn.

af Per Clausen, Enhedslisten Et svar til Finn Hermann (debatindlæg den 28. januar).
Afskaffelsen af den enorme økonomiske og sociale ulighed, som vi kender den under kapitalismen, er en forudsætning for og et vigtigt middel til at gøre de demokratiske rettigheder og frihedsrettighederne reelle i det socialistiske samfund. Omvendt kan kun frihed og demokrati sikre, at magten ikke falder i hænderne på et nyt samfundslag, der tilraner sig økonomiske privilegier på befolkningens bekostning. Friheden og de lige muligheder betinger således gensidigt hinanden.
Det socialistiske samfund skal altså ikke bare bevare, men også øge det reelle indhold i de individuelle og kollektive demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, der formelt er gældende i Danmark.

Derfor er det fuldstændig rigtigt, at fastslå, at påståede socialistiske lande, hvor et lille privilegeret mindretal udøver et diktatur på flertallets bekostning intet har med socialisme at gøre. I den sammenhæng er det totalt ligegyldigt, om udøverne af dette diktatur påberåber sig, at de 'har tilegnet sig Marx, Engels og Lenins tanker og oprigtigt troede på en fremtid for socialismen og kommunismen.'
Når kollektivisering og nationalisering af produktionsmidlerne ikke ledsagedes af demokrati, skyldes det, at der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem disse ting - og at et lille mindretal havde sat sig på magten og reelt var gået over til at forsvare deres egne interesser.
Finn har selvfølgelig ret i, at den russiske revolutions tragiske udvikling ikke mindst hang sammen med de vestlige stormagters intervention - og den krig der fulgte efter. Men reelt må selv en gammel leninist som mig nok erkende, at de ledende kræfter i bolsjevik-partiet ikke havde nogen veludviklet opfattelse af demokratiets centrale betydning for at udvikle socialismen og forhindre typer som Stalin i at tage magten. Her var der betydeligt mere at hente hos Rosa Luxemburg.

Erfaringerne viser os også, at krig, besættelse og væbnet kamp ikke skaber gode betingelser for at udvikle demokrati. Der er altså al mulig grund til at satse på, at vi kan skabe forudsætningerne for en socialistisk revolution gennem en bred folkelig opstand, hvor flertallet af befolkningen er aktivt engageret.
Men uanset de omstændigheder, socialismen skabes under, så spiller den politiske kamp i den socialistiske bevægelse også en vigtig rolle. Derfor er vi nødt til at tage et politisk opgør, hver gang, der principielt eller konkret, fremføres argumenter for at indskrænke de demokratiske rettigheder eller disses betydning bagatelliseres.
Socialisme er uforenelig med undertrykkelse af menneskerettighederne og demokratiet. Derfor har det heller ikke nogen mening at omtale samfund som Nordkorea, Kina, Sovjet og så videre som socialistiske. Socialisme og diktatur er uforenelige størrelser.