Regeringen har, med lovforslaget om at forbyde eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, reelt frataget arbejdsgiverne muligheden for at have ansat de medarbejdere, de skulle ønske.

af Benny Sørensen, faglig sekretær Dansk Metal Horsens
Med denne overskrift kunne nogle nok få den opfattelse, at nu var undertegnede gået i selvsving. Men nu forholder det sig sådan, at det ikke er Dansk Metal Horsens, der anfægter arbejdsgiverens ledelsesret, men derimod den siddende regering. Regeringen har, med lovforslaget om at forbyde eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, reelt frataget arbejdsgiverne muligheden for at have ansat de medarbejdere, de skulle ønske.
På mange virksomheder er der ingen skriftlig aftale, om at medarbejdere skal være medlem af en bestemt fagforening, men derimod en klar tilkendegivelse fra begge parter om at der ønskes ordnede forhold i virksomheden til fælles bedste.
Hvis den nævnte lov vedtages, vil det medføre, at der ikke kan træffes fælles aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne i virksomheden om ikke at ansætte folk, der har til hensigt, ved deres usolidariske optræden, at skabe uro og anarki i virksomheden.
Man må have for øje, at de medarbejdere, der ikke er medlem af den overenskomstbærende organisation, heller ikke er forpligtet af indgåede aftaler i virksomheden, men tværtimod vil kunne modarbejde og undergrave disse aftaler med det rene anarki til følge.
Skulle virksomheden vælge at afskedige en medarbejder, fordi denne ikke vil følge de indgåede aftaler i virksomheden, vil denne person kunne rejse krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, med henvisning til loven om forenings frihed. Dermed er arbejdsgiverens ledelsesret reelt væk.
Det kan derfor undre, at der ikke er kommet nogen udmelding fra virksomhederne eller deres organisationer. Man kunne få den tanke, at virksomhedsledelserne og især deres organisationer er bundet op politisk, og derfor ikke tør at gå imod regeringens lovforslag.
Arbejdsgiver og lønmodtager må i denne sag have fælles interesse i at roen på arbejdspladserne bibeholdes, så der fortsat kan skabes grundlag for gode løn- og arbejdsforhold og fornuftig indtjening til fælles bedste.
Så vågn op arbejdsgivere, så vi i fællesskab kan bibeholde den frie forhandlingsret.