Igen er vi vidne til en amerikansk/engelsk militæropbygning vendt mod Irak.
Udtalelse fra Frederikssund & omegns Fredsgruppe
Nu gøres der klar til krig med præsisionsbombning, der vil ramme overvejende civile, hvor FN forventer 400.000 døde. Dette vil sætte den fattige irakiske befolkning i en endnu værre situation.
Det er som om USA ikke kan finde anden udvej end krig. Dette på trods af at der ikke er fundet et reelt bevis for at Irak fremstiller masseødelæggelsesvåben.
Der er mange i Irak der vil af med Saddam Hussein, men de ønsker selv at skille sig af med ham.
Vi må konstatere, at der også er modstand i verden mod at starte en krig på det nuværende grundlag. Som tilfældet også gør sig gældende i Danmark.
En krig der mere handler om olie end om terrorisme.
Men er det ikke i sådan en fortvivlet situation, at vi ser nye frihedskæmpere eller terrorister gro op?
Så hvis vesten ønsker at bekæmpe terror, så kan det ikke gøres ved at gøre befolkningen fortræd.
Derfor vender fredsbevægelserne verden over sig mod krigsforberedelserne.
'Fred er at skabe, mens krig er foragt for liv.'
Fredsbevægelsen i Danmark indbyder til fredsmøde og demonstration lørdag den 15. februar klokken 12.00 fra Dag Hammerskjolds Allé ved USA's ambassade. Turen går forbi den engelske ambassade og slutter på Christiansborg Slotsplads.
Derfor opfordres alle, der ønsker en fredelig verden med fredelig sameksistens, der tilgodeser menneskerettighederne, til at deltage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278