Fra at være et lille fredeligt land der var med til at løse problemerne, og hvor man med relativ stolthed kunne præsentere sig som dansker, er Danmark blevet en del af problemet.
af Ole Larsen
På trods af store europæiske befolkningsflertal, 65 - 90 procent, imod nedslagtningen af ti- eller hundredtusindvis af militære og civile irakere har Fogh Rasmussen sammen med syv andre onde, fascistiske ledere givet efter for deres krigsliderlighed og åbent sluttet op om alle verdens folks hovedfjende, USA's nazi-regime.
Det er kun en ringe trøst at alle de ansvarlige, inklusiv Rasmussen, af den netop etablerede internationale krigsforbryderdomstol vil blive retsforfulgt efter at forbrydelserne imod civilbefolkningen og miljøet er sket.
Det bliver endnu mere grotesk, når man forlader Rasmussens psykiske problemer og betragter den politiske virkning af hans og de øvrige europæiske højreekstremisters bidrag til katastrofen.
Mens Bush & co har en klar men naturligvis tilsløret interesse i at okkupere Iraks olie, er det direkte skadeligt for Europas interesser, at amerikanerne beslaglægger olien og derved bliver i stand til at standse dollarkursens styrtdyk.
Hvis dollarens rutchetur fik lov at fortsætte, ville euroen overtage rollen som reservevaluta, og europæerne overtage amerikanernes dermed forbundne økonomiske fordel.
Denne elementære indsigt savner de nævnte højreekstremister fuldstændigt.
De er altså ikke alene onde men også dumme og skadelige som europæiske geopolitikere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278