´Ingen krig mod Irak´ må ikke samarbejde med islamisterne!

af Mahmoud Ghazvini
USA's krig mod Irak er nærmer sig. Denne krig er en krig mod almindelige mennesker i Irak. Millioner af irakere har mistet livet under Golfkrigen og efter mere end 12 års sanktioner mod landet. Alene 500.000 børn har mistet livet indtil nu. Konsekvenserne af sanktionerne i Irak har været så store, at man kun kan sammenligne dem med konsekvenserne af atomvåben.
Men det er som om, at al den skade ikke er nok. USA vil ofre endnu et par millioner mennesker, fordi verden skal vide og acceptere USA's herredømme. Denne krig er hverken for at bringe den irakiske befolkning demokrati eller frihed. Med en krig mod Irak vil hele civilisationen i Irak være i fare. Og efter krigen skal vi være vidner til en religiøs og etnisk krig blandt de grupper, som USA i dag har samlet for at danne et alternativ til Saddam Hussein.
Denne krig vil desuden forstærke islamisk terrorisme i Mellemøsten og over alt i verden. Vores dagligdag vil blive præget af terror og terrorisme, lige meget hvor vi befinder os. USA's - og NATO's terrorisme fra den ene side og den islamiske terrorisme fra den anden side vil føre verden til en helt mørke tid.
Der er ikke tvivl om, at denne krig skal forhindres. Der skal mobiliseres folk i hele verden mod krigen. Denne krig er ikke for demokrati og frihed i Irak. Folk i Irak ville have væltet Saddam Hussains regime tidligere, hvis Vesten ikke dengang havde opbakket Saddam Hussain og hvis der ikke senere var blevet ført krig og sanktioner mod befolkningen de sidste 12 år.

Det er godt, at der er mange mennesker overalt i verden, som er imod en krig mod Irak. Disse mennesker skal kunne mobiliseres imod en eventuel krig. Men det er vigtigt, at man adskiller en antikrigskamp fra de reaktionære kræfter, som selv begår folkedrab og terror mod uskyldige mennesker.
I 'Ingen krig til Irak' i Danmark mangler vi denne forståelse. Det er i orden for dem blot at være mod USA. De kan finde sig i at samarbejde med islamiske antisemitister om hvad som helst. Det er som om, at en hel del af antikrigsaktivisterne og grupperne har store problemer med at forstå vigtigheden af at adskille de antikrigskræfter og reaktionære kræfter fra hinanden.
Til et af de seneste møder i 'Ingen krig mod Irak' i København, var der en stor enighed om, at 'koalitionen' kan samarbejder med islamisterne. Der var få personer, der var uenige i denne holdning. Det var åbenbart tale om at arbejde sammen med Hizb Ut Tahrir. Tilhængere af denne holdning påstod, at et samarbejde er vigtigt, da Hizb Ut Tahrir og islamisterne også er imod krigen.
Der var tale om at henvende sig til moskeer og andre religiøse steder 'for at få muslimer med til demonstrationerne'. Jeg finder, at den måde, som der blev talt om indvandrere og deres deltagelse i antikrigs- demonstrationer, ikke alene var forkert men også nedværdigende. Hvordan kan det være, at når man taler om danskere, så er der tale om mennesker, som enten er arbejdere eller studerende eller læger, lærer, arbejdsgiver og så videre, men når det handler om indvandrere, så bliver de lige pludselig kun en flok religiøse væsener.
Og så 'naturligvis' vil man i stedet for at henvende sig til arbejdspladser, skoler, faglige organisationer med videre, gå til moskéer og finde en eller anden reaktionær imam for at han kan komme og tale på vegne af samtlige 'muslimer' og indvandrere.
Dette syn er i bund og grund dybt diskriminerende og foragtende mod en gruppe af borgere, som altid bliver betragtet som 'muslimer' og 'fremmede' og ikke som samfundets almindelige borgere. Jeg må indrømme, at som en af de 'fremmede' er jeg meget træt af denne diskrimination, som både højre og venstre-kræfter bliver ved med at holde fast i! Man skal henvende sig til mennesker som mennesker uanset deres religion og etniske baggrund.

De der gerne vil lave en koalition med islamisterne, hører ikke kun til den reaktionære front, de støtter den islamiske terrorisme. I krigen mellem to fronter af terrorister vælger de en side af dem.
Der er en tilbagestående tendens i 'Ingen krig mod Irak' koalition, der gerne vil have, at koalitionen skal samarbejde med grupper, der i Mellemøsten har ført apartheid mod kvinder, har begået blodbad mod socialister, politiske og faglige aktivister og har dræbt og terroriseret folk med en anden religion eller tankegang.
Der er millioner af mennesker i Mellemøsten og andre steder i verden, som ikke kan forstå 'samarbejde' med dem, som har skabt endnu et Auschwitz for tusindvis af kvinder og mænd i Mellemøsten. Hvis de grupper, som gerne vil samarbejde med islamisterne og stå ved siden af dem, var i et islamisk styret land som Iran eller det tidligere Afghanistan, ville de møde stærk modstand fra befolkningernes side.
Jeg ved godt at nogle af de danske såkaldte venstrefløjsgrupper er parate til at støtte islamisk terrorisme i værre tilfælde. De såkaldte venstrefløjsgrupper, som taler varmt for et samarbejde med islamiske fascister, har en politik, som i bund og grund er en fortsættelse af USA's udenrigsministers general Hajgs politik under Reagan regeringen om at støtte islamiske grupper i Mellemøsten.

Internationale Socialister (IS'erne) er en af de grupper, som er en stor tilhænger af et samarbejde med de islamiske grupper og islamiske imamer. De gør det på alle indvandreres regning, da de kun kan se indvandrere som religiøse, og kun kan finde imamerne som deres repræsentant.
IS har i mange sammenhænge understreget et samarbejde med de mest fascistiske og terroristiske islamiske grupper. De er endda parate til at samarbejde med grupper som Hizbollah-bevægelsen, Hamas, Taleban og andre islamiske grupper i Algeriet, der indtil nu har halshugget mindst 100.000 mennesker. De skriver, at de støtter fundamentalisterne i Mellemøsten.
'Den karakter, som småborgerlig nationalisme har, vil medføre, at den igen vil komme i konflikt med imperialismen, mens en nationalistisk oppositionel tendens vil komme i konflikt med regimet. Vi må være parate til at støtte Libyen mod USA's trusler og angreb, Hizbollah-bevægelsen i Libanon mod Syrien og Israel, Syrien mod Israel og USA og Iran mod Irak og dets vestlige allierede i Golfen (skrevet før USA's krig mod Irak i 1991 o. a.).
På samme måde vil det være nødvendigt at støtte de fundamentalistiske bevægelser i deres konflikter med regimerne. Socialister skal støtte de egyptiske gama'at'er, når de demonstrerer mod Mubarak, og de skal støtte den islamiske tendens i Tunesien, når den mobiliserer mod Ben Ali regimet, og støtte aktivister i Marokko, når de er i konflikt med Kong Hassans styre....'
(citat fra IS pjece 'Islam fundamentalisme revolution og undertrykkelse').

'Hvor fundamentalisterne, uanset årsagen, befinder sig i kamp mod imperialismen, så støtter vi dem, men i det sekund de slås for egne klasseinteresser eller slås for borgerskabet mod arbejderklassen og andre undertrykke, så er støtten væk. Det er også nødvendigt at skelne mellem ægte fundamentalistiske bevægelser, som f. eks. det Muslimske Broderskab, og de regimer, der bruger islam til at legitimere sig selv.... '
(citat fra IS pjece 'Islam fundamentalisme revolution og undertrykkelse').
Dem der støtte fundamentalisme, vil ikke selv kunne acceptere at bo i Iran eller Afghanistan i blot én dag. Folk i Iran og Afghanistan og andre lande i Mellemøsten vil gerne af med islamisterne. Når de i den grad vil samarbejde med dem, bliver de medskyldige i alle de forbrydelser, som islamisterne udfører i verden, alt fra kvindestening til massemord, fra terroraktioner i mellemøsten til World Trade Center, fra æresdrab til vold og terror mod islam - kritikere.

Det er lige før, at man skal være meget taknemlig for store dele af den danske 'venstrefløj', når de forholder sig neutralt i kampen mod politisk islam og kun nøjes med at kritisere os, når vi holder demonstrationer mod islamisterne blandt andet mod Hizb Ut Tahrir.
Vi skal nøjes med at kritisere dem 'kammeratligt' når de gang på gang inviterer imamer og folk fra religiøse organisationer som 'Minhaj al Koran' og de reaktionære islam - prægede fædregrupper til at holde tale. Vi kan godt forstå, at islamisterne har nogle partnere blandt den danske 'venstrefløj'. Men det er også vores opgave at afsløre denne politik og dette partnerskab.
'Ingen krig mod Irak' skal ikke samarbejde med islamisterne. Dem, som vil samarbejde med Hizb Ut Tahrie eller andre islamiske grupper skal isoleres og afsløres eller skifte deres politiske linie.