08 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Iraks børn har ret til fred

Iraks børn har ret til fred

Fredag, 07. februar, 2003, 00:00:00

Samtidig ser vi en krig mod Irak som vejen til yderligere overgreb på børns rettigheder.

udtalelse fra Arbejderbevægelsens nordiske børneorganisationer:
Verdenssamfundet har et overordnet ansvar for, at FN's Konvention om Barnets Rettigheder bliver overholdt. Vi har i mange år fulgt den negative udvikling for børn i Irak, og det er med stor bekymring, vi konstaterer, at børns rettigheder bliver krænket. Samtidig ser vi en krig mod Irak som vejen til yderligere overgreb på børns rettigheder.
Ifølge FN's Konvention om Barnets Rettigheder - i daglig tale Børnekonventionen - har børn ret til at leve i fred. Alle nationer som har underskrevet konventionen skal sørge for børns bedste i alle forhold. Over flere år har Irak nægtet at lukke FN's våbeninspektører ind, og det har optrappet konflikten med Irak.
I årtier er børns rettigheder i Irak blevet krænket og tilsidesat, og nu står vi på randen af en krig. I krigens skygge står børnene, uden stemme og uden den tryghed vi mener, alle børn skal have ret til. Børn i Irak bliver myrdet, børnedødeligheden stiger, børn kan ikke gå i skole, børn kan ikke lege, børn føler sig utrygge, og børn tør ikke sove.
FN har et stort ansvar for at værne om børns rettigheder og forsvare Børnekonventionen. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om repræsentanterne i FN's sikkerhedsråd har gjort tilstrækkeligt og i alle forhold har taget beslutninger med børns bedste for øje. Vores overbevisning er dog, at FN er i stand til at finde en løsning på situationen for Iraks børn.
Vi opfordrer vores nordiske stats- og regeringschefer til at øge presset på FN for altid at give børns bedste første prioritet. Præcis som det har været meningen, siden Børnekonventionen trådte i kraft.
Børn har ret til fred, frihed, leg og fritid.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp