Saddam Hussein er der jo ingen, der kan lide, og ´han har en gang forsøgt at myrde min far´, som Bush II siger.

af Susanne Arends, Lønstrup, Hjørring
'En stadigt stigende del af USA's import kommer fra udlandet'; 'Naaj! Har I også sorte her i Brasilien'; 'Det, der er galt med franskmændene er, at de ikke har et ord for 'entrepreneur'.
Disse citater - og tusinde tilsvarende - kommer fra verdens mægtigste mand, præsident Bush. Verdens fremtid ligger i hans hænder, og den tanke får vel andre end mig til at gyse.
Bush II vil have endnu en krig, selvom hans krig mod Afghanistan langt fra er forbi - snarere tværtimod, fordi hans allierede, Nordalliancen, nu hærger, voldtager og myrder i deres kamp om at dele byttet.
De to personer, Osama og Oman, krigen gik ud på at udrydde, er der ingen, som kan finde - hverken døde eller levende. Det er temmeligt pinligt, og Bush har derfor ikke talt om bin Laden i mange, mange måneder. For at dække over den delvise fiasko, er Bush II nu begyndt at tale om noget helt andet, nemlig Irak og Hussein.

Saddam Hussein er der jo ingen, der kan lide, og 'han har en gang forsøgt at myrde min far', som Bush II siger. I sin State of the Union tale forleden, kom han med flere argumenter for at gå i krig mod Irak: Atta, der skulle være hovedmanden for 11. september, har forbindelse med Irak i Tjekkiet.
Det har den tjekkiske efterretningstjeneste tilbagevist for mere end et år siden. Han har forsøgt at købe aluminiumsrør til sin atomvåbenindustri, sagde Bush også. Men både CIA og våbeninspektøren fra IAEA, ElBaradei, har afvist, at rørerne skulle bruges til atomvåben. Hans Blix' rapport til FN's sikkerhedsråd viste heller ingen afgørende grundlag for at gå i krig.
Nu er det så den amerikanske udenrigsminister Powel, der den 5/2 fremlagde de afgørende beviser for, at Irak har de masseødelæggelsesvåben, som våbeninspektørerne ikke har fundet.
Man kan med en vis ret spørge om, hvorfor de ikke er fremlagt for længe siden eller overgivet til FN's våbeninspektører, når nu den amerikanske præsident er så opsat på at få en krig - og hellere i går end i morgen?
Det drejede sig blandt andet om satellitbilleder, som viser, at Irak flytter våben omkring, fordi de aflytter våbeninspektørerne og derfor på forhånd ved, hvor våbeninspektørerne vil søge næste gang. Den påstand bliver imidlertid afvist af Hans Blix. Vi er også mange, der siden den sidste Golf-krig har set, hvordan satellitbilleder kan bruges og især misbruges.
Derfor må vi alle opfordre Sikkerhedsrådet til at udvise den størst mulige forsigtighed ved de såkaldte beviser.

Ingen kan eller må glemme den gang, Sikkerhedsrådet stod i samme situation forud for den sidste Golf-krig: Bush I's afgørende argument for en krig mod Irak, blev leveret af en ung pige, der vidnede for Sikkerhedsrådet.
Hun skulle angiveligt være en sygeplejerske fra Irak, som kunne fortælle, at irakiske soldater hev nyfødte børn ud af kuvøserne på Iraks hospitaler. Men hun var ikke en sygeplejerske.
Hun var datter af Kuwaits ambassadør, havde ikke været i Irak, men var led i en propagandakampagne under ledelse af det store PR-firma, Hill and Knowlton, betalt af den daværende amerikanske regering under ledelse af Bush I!