Som et led i VK-regeringens plan om at afskaffe fagforeningerne er turen nu kommet til eksklusivaftalerne. Vel at mærke ikke for alle, nej kun for LO-området, det er jo der de lavest lønnede er organiseret.
Udtalelse fra smede og tobaksarbejdere på Nobel Cigars Produktion i Århus
Man vil jo ikke ramme lægerne, advokaterne og andre der har eksklusivaftaler i dag.
Dette vil ødelægge den frie forhandlingsret, hvor to parter kan indgå bindende aftaler. Men samtidig vil det være med til at skabe uro, og ødelægge stabiliteten på det danske arbejdsmarked.
Man siger, at man vil værne om den enkeltes frihed til at indgå aftaler med arbejdsgiverne, men samtidig vil man fjerne de aftaler der helt frivilligt er indgået. Dette viser klart hvilket mål VK-regeringen har, nemlig at få den danske fagforeningsstruktur ødelagt. Kun til glæde for arbejdsgiverne.
Vi skal derfor opfordre regeringen til at tage lovforslaget af bordet, og lade arbejdsmarkedets parter om at lave de aftaler, de finder rimelige. Aftaler der vel at mærke aftales frivilligt og uden tvang, og som kun har til hensigt at sikre stabiliteten og roen på arbejdspladserne.
Samtidig vil vi opfordre de danske lønmodtagere på arbejdspladserne til at nægte at samarbejde med uorganiserede. Hvilket er vores demokratiske ret.
Vi håber derfor, at regeringen vil komme til fornuft, og vil være med til at sikre roen på arbejdsmarkedet. Dette kan kun ske, hvis man opgiver sin kamp mod de danske lønmodtagere og fjerner lovforslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278