09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kolstrups citatkunst

Kolstrups citatkunst

Onsdag, 19. februar, 2003, 00:00:00

Under overskriften ´Hule oratoriske drøn eller offentlig og sikker drift´ harcelerer Søren Kolstrup 12/2 over udliciteringen af den midt- og vestjyske togdrift til Arriva. Med god grund.

af Morten Homann, SF
Men i kampens hede uddeler Kolstrup flere dummebøder, end han har dækning for.
Man skal læse meget, før øjnene triller ud, men jeg blev vitterlig nervøs for mine øjne, da Kolstrup tillagde mig at have sagt 'Tildel Arriva bøder, lad os få mere og bedre udlicitering'. Jeg må bede Søren Kolstrup dokumentere, hvornår jeg skulle have sagt det citerede eller trække beskyldningen tilbage.
Jeg har talt mangt og meget for at tildele Arriva bøder, men det hjælper jo ikke passagererne efter mishandlingen af togdriften. Derfor har min hovedpointe været, at trafikministeriet hurtigst muligt skulle finde en vej ud af den håbløse udlicitering, så Arriva - der åbent erkender, at man ikke kan eller vil leve op til kontrakten - kan blive sat fra bestillingen.
Jeg håber selvfølgelig, at hvis der skulle være et flertal, der oven på Arrivafadæsen alligevel har mod til at udlicitere igen, at man så gør det bedre. Men at jeg skulle have talt for mere udlicitering vil stemme meget dårligt overens med, hvad jeg står for, hvad enhver kan forvisse sig om i pressen eller på www.mortenhomann.dk.
Tomme tønder buldrer som bekendt mest, men Søren Kolstrups citatkunst fortjener vist prisen for det mest hule oratoriske drøn. Det kan du gøre bedre, Søren!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp