En nylig dom i Højesteret har igen sat fokus på, hvor nødvendigt det er at få forbedret forholdene for de mennesker, der kommer til skade på deres arbejde.

af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten
De fleste af os kender eksempler på, at et menneske er kommet til skade på arbejde, og bliver behandlet dårligt af systemet.
Jeg har selv oplevet, at min kone fik en arbejdsskade efter nogle års arbejde som hjemmehjælper. Hun blev sygemeldt og måtte vente og vente på den genoptræning, der kunne bringe hende tilbage i arbejde. Hun måtte faktisk vente så længe, at hun blev fyret på grund af sygdom.
Så er det, man må spørge sig selv: Er det en rimelig måde at behandle mennesker på - både i forhold til den arbejdsskadede, men også i forhold til samfundet som helhed?
For det første kan det undre, hvorfor arbejdsforholdene for hjemmehjælpere skal være så nedslidende, som de er. Var det ikke en bedre ide at tilbyde nogle af de mange tusinde arbejdsløse, at de kunne være med til at forbedre hjemmehjælpen i stedet for at være på dagpenge eller kontanthjælp. Det ville både hjælpe de arbejdsløse og betyde bedre arbejdsforhold for hjemmehjælperne. For slet ikke at snakke om, hvad det ville betyde for de ældre, som kunne få en bedre hjemmehjælp med tid til nærvær.
For det andet kan det undre, at syge og arbejdsskadede skal vente så længe på at blive behandlet, som tilfældet mange gange er. Også her er det både et problem for den enkelte og et spild af samfundsmæssige ressourcer. Det er fint, at ventetiderne på operationer er sat lidt ned, men hvad hjælper det, hvis ventetiden på efterbehandling og genoptræning er så lang, at det tager evigheder, før den enkelte bliver rask nok til at komme i arbejde igen?
For det tredje kan det undre, at systemet er så kringlet indrettet, at det at man kommer til skade under udførelsen af sit arbejde ikke nødvendigvis betyder, at det er en arbejdsskade - altså efter systemets opfattelse.
Uanset om det er sundhedshjælperen, der får et knæk i ryggen, eller rengøringsassistenten, der får nedslidt sine arme og skuldre, kan de i dag risikere at få afslag på en erstatning. Den nylige højesteretsdom, hvor en social- og sundhedsassistent fik afslag på erstatning for en rygskade, afslører tydeligt, at systemet er helt ude af trit med virkeligheden. Det skal laves om.
Men lige så vigtigt er det, at der bliver gjort mere for at forbedre arbejdsforholdene både på de offentlige og private arbejdspladser. Det er desværre ikke noget, som står højt på den borgerlige regerings dagsorden. Men efter Enhedslistens opfattelse skal lovgivningen simpelthen stille krav til arbejdsgiverne om et ordentligt arbejdsmiljø, og sikre, at det bliver kontrolleret gennem et effektivt arbejdstilsyn. Det er for dyrt at lade stå til - både for den enkelte, som rammes, og for samfundet!