Hvordan kan det være at det danske tv-medie havde så lidt at fortælle om den verdensomspændende, men især danske, demonstration mod krig i Irak (den 15. februar.)

af Ditte Jespersen, København
I København var der mødt 30-35.000 mennesker op for at demonstrere mod krig i Irak. Det var demonstranter som på ingen måde kom fra for eksempel et autonomt miljø. Alligevel skulle de ganske, ganske få personer fra dette miljø præsenteres via de danske tv-kanaler ligesom oplysninger om antallet af demonstranter - fra visse tv-kanaler - var langt under det faktiske antal.
Det danske tv-medie formåede også at præsentere verdens millioner af demonstranter, som var de til karneval ved en tv-skærm, som viste billeder af dansende demonstranter, der var udklædt som USA's præsident. Det var også påfaldende, at det danske tv-medie slet ikke gengav en eneste tale.
Taler som i København var seriøse og informative og hvor en statsmand som Anders Fogh - hvis han ellers havde lyttet efter - ville have opdaget, at der ikke var, eller er ønsker om at gå Saddam Husseins ærinde.
Alle gav derimod udtryk for en foragt for Saddam Hussein.
Men hvor alle også bad George Bush og hans medløbende slæng af statsledere om, at give irakerne kræfterne til selv at afsætte Saddam Hussein.
Kræfter som det irakiske folk kun kan få, ved at sanktioner ophæves og der sker en øjeblikkelig humanitær hjælp især med hensyn til mad og medicin.
Der var ingen af de 30-35.000 demonstrerende mennesker som billigede USA's, Englands eller for eksempel den danske regerings Irak-politik. En politik som i virkeligheden og hensynsløst drejer sig om USA's, Englands og resten af Europas ønsker om et herredømme over verdens økonomi og naturens ressourcer i forhold til samme landes materielle udvikling for levevilkår.
Vi var - og er altså rigtig mange dansker, som for længst har opdaget, at denne ikke italesatte politik er de politiske magthavers egentlige grund til at ville føre en krig mod Irak.
På baggrund af disse politiske realiteter og de mange, mange tusinde danske demonstranters åbenlyse tilkendegivelse af at vide besked om de politiske realiteter er jeg ganske, ganske harm over det danske tv-medies dækning af for eksempel en fra dansk side meget veltilrettelagt demonstration mod en krig i Irak.
En måde af det danske tv-medie at dække en politisk begivenhed i Danmark på som kun bekræfter det jeg så længe har vist - nemlig:
At det danske tv-medie ikke arbejder ud fra en journalistik, der referere til politiske nuancer, men at det danske tv-medie derimod er underlagt en journalistik, der har afsæt i en konventionel politisk sympati for magthaver.