09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arriva er en skandale

Arriva er en skandale

Lørdag, 22. februar, 2003, 00:00:00

At Arriva ikke kan arrivere til tiden er en skandale for de det går ud over.

af Henning Sørensen, Grenå
Forestil Dem, at Arriva havde overtaget betjeningen af den københavnske nærtrafik, så var der blevet helvede på jord. Jyder er mere sindige, i dette tilfælde for sindige.
De borgerlige kernevælgere har nok for de flestes vedkommende bil og er ligeglade med uddannelsessøgende, lavtlønnede og pensionister. Men disse befolkningsgrupper er en politisk magtfaktor, og nu er tiden inde til at tage det store opgør med tidens nyliberale, EU-inspirerede privatiserings- og udliciteringsdille.
En stærk og ansvarsbevidst offentlig sektor er befolkningens bedste garanti for en høj og ensartet service. En offentlig sektor der ikke nødvendigvis kan konkurrere som lavprisselskaber, men som til gengæld tager hensyn til de ansattes helbred og velfærd.
Gennemførelse af en sådan politik forudsætter et stemmeskred til venstre - meget langt til venstre.
Det eneste jeg som militærnægter og republikaner gerne ser privatiseret er militæret til Danish Crown og Kongehuset til Gutenberghus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp