Hvis krigshandlingerne ikke er afsluttet efter tre måneder og Saddam Hussein stadig er ved magten, hvad er så jeres udspil?
Åbent brev fra Bent H. Jørgensen og Peder Hvelplund, Ingen krig mod Irak - Hjørring
Til Folketingets partier,
I forbindelse med den måske forestående krig mod Irak, mener vi, at danskerne har krav på at blive oplyst og forberedt på, hvad en sådan krig kan medføre. Vi vil derfor stille de politiske partier følgende spørgsmål. Vi ser frem til et svar inden den 28. februar 2003.
1. Hvor store omkostninger, menneskelige og materielle, regner I med at en krig vil medføre?
2. Hvad er jeres loft for menneskelige omkostninger, før I siger stop for videre krigsførelse?
3. Hvilke betingelser anser I for at skulle være opfyldt, før vi skal gribe til våbenmagt mod et andet land?
4. Hvis kurderne vil danne en selvstændig stat i Irak, vil I støtte den eller bekæmpe den?
5. Hvis Tyrkiet besætter de kurdiske områder af Irak, vil I så støtte tyrkerne eller kurderne?
6. Hvad vil I gøre, hvis de krigsførende lande overtræder folkeretten, jævnfør USA's støtte til kupgeneralerne i Venezuela i 2002?
7. Hvis krigshandlingerne ikke er afsluttet efter tre måneder og Saddam Hussein stadig er ved magten, hvad er så jeres udspil?
8. I tilfælde af at der forekommer krigsforbrydelser under krigen, hvem mener I så, skal dømme dem?
9. Hvordan vil I behandle soldater, som mener, at denne krig er uretfærdig, og som derfor nægter at udføre ordrer?
10. Hvad vil I gøre ved de lande, som ikke overholder FN-resolutioner, jævnfør Israel som ikke har opfyldt resolution 242 fra 1967?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278