Fordi USA kan banke nogle stemmer sammen i Sikkerhedsrådet og dermed give sine aktioner det blå FN-stempel, så bliver det på ingen måde et dybt folkeretsligt projekt

Verdens almindelige synspunkt i disse dage er, at George Walker Bush er en større trussel mod verden end Saddam Hussein. Ikke mindst på lang sigt.
Et af ofrene er De Forenede Nationer, som mere uforpligtende forkortes FN. Der bliver handlet hårdt og trådt i bund - det er virkelig en lærerig tid, hvis man vil vide noget om verdens sande tilstand.

Forpasset chance i Det Hvide Hus!
I jeg ved ikke hvor mange år har USA drevet gæk med FN. Siden FN var et af de operationelle stabiliserende fora, da der var to om at sætte dagsordenen - USA og Sovjetunionen - har USA løbet om hjørner med verden i mere end 12 år. Nu må det være nok - Det Hvide Hus har forpasset sin chance!
Der var nogle der mente at med GWB i Det Hvide Hus ville USA føre en mere tilbagetrukket udenrigspolitik. De har i al fald taget fejl. Kedlerne i det amerikanske udenrigsministerium og Pentagon kører på højtryk. Præsidenten har gjort det klart, at FN kan vælge at være med ham eller imod ham - til syvende og sidst gør det ingen forskel. Det er den arrogante melding.
Det et naturligvis mest bekvemt for USA at få en eller anden form for FN-legitimitet. Men nok så vigtigt er det, at hele Iraq/FN-affæren er brugt til at få rørt godt i gryden fra USA's side. Der er sket mange omstruktureringer i det ophedede kølvand.

Amerikansk kvælertag
Diplomatiet er sat ind mange steder for at banke landene i Sikkerhedsrådet på plads på en passende position, og de allierede er også ved at være på plads.
USA har benyttet sig af afpresning og bestikkelse i stor stil. Tyrkiet har fået løfte om over 100 milliarder kroner mod til gengæld at give USA lov til, at invadere Iraq fra nord, og at Tyrkiet fik lov til at sende tropper ind i det kurdiske område i Iraq. Flere afrikanske lande har fået løfte om lån og lignende.
Powell var i Japan - netop som konflikten med Nordkorea blev skruet nogle grader i vejret. Hvor meget skal Japan mon betale for USA's krig i Iraq i denne omgang?
Sådan fortsætter det hele raden rundt. Vor egen regering har vist sin føjelighed - ligesom Socialdemokratiet. Det ser ud til at de kan slippe af sted med at stikke næsen ned i FN-sporet. Som om, at så er alt i sin bedste orden.
Sagen er imidlertid, at FN-sporet er en ren fejlkonstruktion. Fordi USA kan banke nogle stemmer sammen i Sikkerhedsrådet og dermed give sine aktioner det blå FN-stempel, så bliver det på ingen måde et dybt folkeretsligt projekt. Det bliver ikke en pind bedre af, at det har været forberedt længe som værende det helt afgørende punkt.

Læren om verden
Det omfattende og temmelig kyniske spil, der foregår, lærer os enormt meget om hvordan en moderne imperialistisk verden fungerer.
Om USA's armvridning, om Blairs arrogance i det britiske parlament, om den snedige franske gammelkolonialisme, om regenter der er til fals for manna og løfter om retten til folkedrab, om hvordan den ene bruges til at slå den anden. Og selvfølgelig af stor betydning for os - hvordan den danske regering har udviklet en grad af følgagtighed, der må imponerer.
George Walker Bush har lært os at drive gæk med verden. Sært som billedet, hvor Chaplin som Hitler danser rundt med den svævende jordklode hyppigt dukker op i ens erindring.