Jeg er også glad for Dagbladet Arbejderen, men jeg er også glad for rødvin. Spøg til side. Der er mange historiske grunde til hvorfor Arbejderen hedder Arbejderen, men måske har du ret i at det ville være en fordel med et andet navn.
af Jan Hermansson, Sæby Georg.
Navnet Arbejderen signalerer muligvis en statisk størrelse og måske er der kommunister/socialister som ikke primært betragter sig som arbejdere. For mange er ordet en henvisning til en jord- og betoner, en mand (ikke en kvinde) som trofast passer sit job uden at reflektere over at tingene kunne være anderledes. Fordomsfuld tænkning?
Som Georg også skriver, er der jo ting i gære på venstrefløjen og mange vil måske forbinde navnet Arbejderen med DKP/ML i stedet for det nye og større.
Jeg synes, måske, at navnet på avisen mere skulle afspejle funktionen, ideen, end den mulige læsers status.
Navnet 'Gnisten' ville signalere oprøret og nytænkningen og troen på forandringen. En gnist fungerer som en lunte, en tændsats, som en katalysator som peger fremad. Gnisten er for mig troen på at det kan lade sig gøre. I denne sammenhæng er gnist og gejst hinanden tæt forbundne.
Vær venlig og send rødvinen til:
Jan Hermansson, Ågården Hørby, 9300 Sæby
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278