Alle steder snakkes der struktur. SiD, KAD og TIB snakker struktur, LO snakker struktur, Kommunerne snakker struktur, Amterne snakker struktur.
af Orla Thomsen,Formand SiD Brønderslev. Medlem af SF
I alle disse diskussioner er der mange forskellige bevæggrunde for at slutte sig sammen i større enheder. Økonomi angives af mange for at være én af årsagerne.
Hvis vi ser på diskussionerne om struktur indenfor fagbevægelsen, mener jeg, at en diskussion alene på baggrund af økonomi er formålsløs. Vi skal også stille os spørgsmålet, hvad det egentligt er, vi vil med såvel vore faglige rettigheder, som hvad vi vil overfor velfærdssamfundet og en borgerlig regering.
I fagbevægelsen har vi på mange områder så små enheder, at mange af ressourcerne bruges på administrativt arbejde. Her er aktivitetsniveauet begrænset og det samme er ekspertisen indenfor de enkelte områder mange gange også. Bykongernes og de små fyrstendømmers tid er forbi.
Ny struktur er nødvendig
Hvis vi vil noget i fagbevægelsen, er vi derfor nødt til at skabe en struktur, der er med til at frigive ressourcer til det mere faglige og politiske arbejde. Skabe en organisation der ikke begrænser sig til de enkelte kommuner, en organisation der har så stort et medlemsgrundlag, at de ansatte/valgte i højere grad kan specialisere sig og dermed i højere grad være med til at give mere professionelle svar og være med til at skabe de fornødne aktiviteter mod den ideologiske hetz som regeringen og Dansk Folkeparti kører overfor fagbevægelsen.
Nogle vil sikkert sige, at med så store enheder forsvinder nærheden og trygheden for det enkelte medlem. Andre vil mene, at man skal ansætte professionelle folk indenfor en masse områder. Jeg mener ingen af delene nødvendigvis er rigtige.
Hvordan gør vi så...
Nærheden kan bevares med lokale kontorer i de enkelte områder med fast tilknyttede a-kasse folk og faglige folk. Der skal være åbent dagligt, og de mest almindelige spørgsmål kan afklares og løses tæt på det enkelte medlem.
Jeg mener heller ikke, at der indenfor alle områder skal ansættes professionelle folk til at løse problemerne. De ansatte kan i langt overvejende grad rekrutteres fra egne rækker og dermed i højere grad have indsigt og forståelse for de urimelige vilkår vores medlemmer mange gange stilles overfor.
På denne måde vil der kunne frigives mange ressourcer. Tænk blot på, at der ikke i hver eneste kommune skal være én formand, én kasserer og én a-kasseleder.
Den optimale løsning for mig og se ville være, at man koblede diskussionen om struktur i fagbevægelsen sammen med en ny kommunalreform.
Jeg tror, at vi med den rigtige indfaldsvinkel i strukturdiskussionen i langt højere grad kan skabe en bedre serviceorganisation, men også et langt højere aktivitetsniveau og sidst men ikke mindst en kamporganisation, som kan danne grundlaget for at vælte den borgerlige regering og få skabt nogle anstændige løn - og arbejdsforhold til gavn for menig mand i dette land.
Derfor skal den aktive del af fagbevægelsen også have sine bud i dette spørgsmål.
Orla Thomsen, 43 år. Formand SiD Brønderslev. Tidligere tillidsmand på A/S Peder Nielsen i Brønderslev. Medlem af SF, tidligere medlem af DKP.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278