Mange har - blandt andet i herværende avis - sammenlignet Saddam Hussein og den nuværende irakiske krise med Adolf Hitler og tiden op mod Anden Verdenskrig.

af George Zeuthen, Århus
Sammenligningen går oftest på, at præventivt angreb på Irak er nødvendigt for at stoppe landets eventuelle kommende brug af masseødelæggelsesvåben, og at hvis et lignende præventivt angreb var foretaget mod Tyskland i sin tid, havde verden undgået Anden Verdenskrig.
Om sammenligningen holder, må være op til den enkelte at vurdere, men hverken Saddam eller Hitler var/er jo i stand til at føre krig alene. Nogle står/stod bag dem og høster/høstede fordele i form af økonomisk eller anden gevinst af at de to diktatorers morderiske udskejelser.
Hvem der i Irak har gavn af Saddams diktatur, er nok på nuværende tidspunkt usikkert, det vil kommende historikere nok forske i, men til gengæld er der klarhed over, hvem der høstede fordel af den tyske nazisme og derfor støttede Hitler og nazipartiet.

Som bekendt meldte Hitler sig ind som medlem nummer syv i nazipartiet, der kun langsomt voksede i medlemsantal. I 1922 forsøgte han og hans meningsfæller at lave statskup - det berygtede Ølstuekup - der sendte Hitler i fængsel.
Her fik Hitler mulighed for at skrive sit politiske manifest. 'Mein Kampf' og gennem dette skrift blev hans ideer kendt over hele Tyskland, hvor der blev nikket genkendende til dem: Forbud mod fagforeninger, undertvingelse af andre lande for at udvide markedet for (tysk) erhvervslivet og oprustning med kæmpemæssige ordre til de tyske koncerner om det mest profitable af alt, nemlig militært isenkram til følge.
Kan det undre, at store tyske koncerner som Krupp og I. G. Farben begejstret støttede nazipartiet med millioner af mark og derved blev en afgørende faktor for, at nazipartiet voksede sig så stort, at Hitler i 1933 ved et demokratisk valg kunne blive tysk rigskansler for senere som planlagt at indføre diktaturet?

Men det var ikke kun tyske firmaer, der medvirkede til Hitlers magtovertagelse. Går man ind på blandt andet hjemmesiderne www.lpdallas.org og www.disinfo.com kan man læse om to amerikanske firmaer Union Banking Corporation og Silesian-American Corporation.
Med den notoriske nazistiske tyske industrimand Fritz Thyssen som partner, drev begge firmaer omfattende forretninger med Hitlers regime. Blandt andet hjalp banken økonomisk direkte nazipartiet med at reorganisere den tyske industri ved at formidle salg af for 50 millioner dollars tyske obligationer og gav direkte støtte til nazipartiet. Det andet selskab var blandt andet af vital betydning for forsyninger af kul til den tyske krigsindustri.
Først i 1942 stoppede disse givtige forretninger. Indtil da havde firmaerne været medskyldige i, at tyske soldater dræbte amerikanere, uden at firmaerne af den grund stoppede deres aktiviteter og samarbejdet med det nazistiske Tyskland. Direktør i begge firmaer var en vis Prescott Bush, hvis søn senere blev USA's præsident, og hvis barnebarn i dag beklæder samme post.

Og så er vi tilbage til den øjeblikkelige krise og den kommende krig mod Irak. Jeg vil under ingen omstændigheder anklage George W. Bush for at være nazist, men derfor kan man godt have en nazistisk tankegang uden at vide det. Både George W. Bush og hans far har ofte slået på, hvor vigtig familieværdier og familiesammenhold er, og kun få ved, hvad George W. Bush og hans far har lært af Prescott, om hvilke værdier, der er/var vigtige for den samlede Bushfamilie.
Men hvis mine værste anelser er rigtige, tør jeg ikke tænke dem til ende. I lyset af ovenstående får 'naive fredstosser' og lignende betegnelser for alle dem, der er modstandere af en krig mod Irak en hel ny betydning.