Social-demokraten, står der med gotiske bogstaver oppe i hjørnet. I min ungdom eksisterede der en socialdemokratisk avis i Århus, der hed Demokraten. Men Social-demokraten? Det kan jeg sgu ikke huske nogen avis, der har heddet. Så ser jeg datoen: Fredag den 7. Juli 1950.

Af Kjeld Stenum
En lørdag morgen ligger en avisside og flyder midt på min græsplæne.
Det er ikke fordi jeg hører til den slags mennesker, der reagerer instinktivt på den mindste smule uorden eller rod i mine omgivelser. Det ville være synd at sige.
Men en hel avisside, fra en avis i gammeldags stort format, det er lige på kanten af, hvad min dovenskab evner at få mig til at overse. Og min nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det er for en avis, og hvordan den pludselig er kommet der, er nok til lige netop at skubbe tingene ud over den kant. Kort sagt, jeg bevæger mig ind på plænen og samler avissiden op.
Det er ikke nogen helt almindelig avisside. Helt rødgul, så mørnet er den, og flosset i kanten, det bliver en avis ganske vist hurtigt i et klima som det danske, men noget siger mig, at det er en usædvanlig gammel avis, jeg har at gøre med.
Social-demokraten, står der med gotiske bogstaver oppe i hjørnet. I min ungdom eksisterede der en socialdemokratisk avis i Århus, der hed Demokraten. Men Social-demokraten? Det kan jeg sgu ikke huske nogen avis, der har heddet.
Så ser jeg datoen: Fredag den 7. Juli 1950. Den avis, jeg står med i hånden, er cirka to år ældre end mig selv! Det er jo et fantastisk fund!

Hvordan så verden så ud? Højres og Venstres repræsentanter havde lavet ballade i Skive Byråd, da de kommunale funktionærer havde indsendt kollektiv opsigelse på grund af sammenbrud i overenskomstforhandlinger.
En svensk LO-boss citeres for at have udtalt noget i retning af, at hvis staten ikke må regulere priser, så må de private firmaer heller ikke lave prisaftaler. Rimeligt synspunkt!
Travderby, brevdueløb. Verdens største lejr af ungsocialdemokrater i Sverige, cirka 8000 deltagere: tyskere, franskmænd, spaniere, indere, indonesere, svejtsere, danskere, svenskere, nordmænd, finner.
Et angiveligt surt reaktionært organ ved navn 'Skatteborgeren' er faret i harnisk over, at man har brugt 4500 kroner på at give nogle unge ikke helt veltilpassede knægte på et sted kaldet dagarbejdsskolen et udtjent lokomotiv at more sig med.
Offentliggørelse af vindernavne i en arkitektkonkurrence om almennyttige boliger. En socialpædagogisk kongres har talt for censurering af børnefilm blandt andet med henvisning til, at de tyske nazister bevidst søgte at påvirke børn gennem filmmediet.
Jaja. Hvem skal censurere? Nazisterne brugte altså også censur!

Og så er der noget om den fæle kommunist Mogens Fogh, der har lokket naive sjæle til at skrive under på fredsappeller og protester mod udenlandsk indblanding i Korea.
Nu ender de stakkels mennesker jo i kommunisternes hemmelige arkiver over påvirkelige personer, hvorefter de kan risikere at blive opsøgt af kommunistiske agitatorer igen og igen.
Det er ganske vist, for det har Berlingske Tidende selv afsløret, og så hjælper det ikke, at Mogens Fogh siger, underskriverne ikke kommer i arkiv, og endda tilbyder dem, at de kan få deres navne slettet på underskriftslisterne, hvis de fortryder.
Samme Mogens Fogh har i øvrigt talt for ganske få hundrede forfrosne sjæle i Fælledparken om Koreakrigen.
Af referatet fremgår, at det i dag så fattige Nordkorea dengang før amerikansk tæppebombardement og årtiers international isolering tilsyneladende kunne tilbyde sine borgere langt bedre levevilkår end Sydkorea.
Samt at USA dengang åbenbart opnåede Sikkerhedsrådets blå stempel til ved hjælp af bomber at lave om på den sag. Hvordan kunne det dog lade sig gøre? Var der ikke noget, der hed vetoret i 1950? Det er en ting, jeg må have undersøgt!

Bagsiden: Interview med cykelheltene i tredages-løbet (en forgænger for seksdagesløbet?). Dobbeltmord på gårdejerpar ved Holstebro. Tjenestekarlen har tilstået, trukket tilståelsen tilbage, og tilstået igen.
Statsminister Hedtoft har talt ved en mindefest i Fredericia og benyttet hadet mod krig til at tale for en stærk hær. Åh, den kære socialdemokratiske logik!
Det nyligt frigivne kul- og kokssalg er kommet i krise, fordi den nys udbrudte Koreakrig har fået folk til at hamstre. Direktøren for Arbejdernes Brændselsforretning hedder Fløtkjær.
Så spiller de Hostrup på Vestvolden, 'Eventyr på fodrejsen'. Sidens største artikel handler om Edderkoppesagen.
Da jeg ikke er hjemme i den sag, kan jeg ikke forbinde noget med personnavnene. Og et hjørne af artiklen mangler, avissiden er ikke hel. Men det har noget at gøre med politifolk, der har ladet sig bestikke til at holde hånden over gangsterchef Johannes Linde, da han var jaget af modstandsfolk.

Tilbage er der annoncerne: Syltede jordbær og stikkelsbær fra Skelskør Frugtplantage. Persienner fra Dansk Rullegardin-Industri. En lillebitte reklame for Limfjords-hummer.
Ganske interessant, for hvis det kan svare sig at reklamere for Limfjordshummere i en arbejderavis, må udbuddet have været stort nok til at gøre priserne overkommelige.
Og Limfjordshummere i dag: Ja, de er vist så småt ved at komme igen! Men i årtier har de været forsvundet, takket være Cheminova og kvælstofgødning.
Lodseddelsalg til Varelotteriet. Rød Barbett, extra tyndt, 0,08 mm. Dame- og herre Cotton Coats fra Cornell, 96 kroner og 92 kroner, benklæder fra Hoffmann & Søn, 68 kroner og 58 kroner.
Overraskende dyrt - man kan få bukser omtrent til de priser den dag i dag. Men forklaringen er naturligvis dels, at råvarerne (bomuld og kamgarn) var dyre på grund af knapheden efter krigen, dels at det var årtier før man fandt ud af at producere tekstiler ved hjælp af sydøstasiatiske børn og voksne syersker på sulteløn. Globaliseringens velsignelser.

Alt dette sådan dumpet helt gratis ned til mig midt på min græsplæne en lørdag morgen! Et så rigt autentisk kig ind i verden fra lidt før jeg blev født!
Det er jo et lille mirakel. Hvor kommer den fra? Hvor har den ligget og undgået at forgå i al den tid, jeg har levet? Hvor er resten af avisen?
Jeg kigger op. En måge bedriver svæveflugt i blæsevejret, skriger og skider. Vinden er i syd, men den er så kraftig, at sådan en avisside kan have fløjet kilometre i løbet af natten. Mågeskriget er nok det eneste svar, jeg nogensinde får.