Der har aldrig været en kultur i verdenshistorien, der har behandlet så mange så dårligt som i dag

af Bent Johannesen, København
I 1968 slog et oprør imod det bestående samfund igennem. Dette oprør satte store forandringer i gang, som ikke var set før i Danmarks historien. Oprøret var ikke karakteriseret ved en bestemt politisk bevægelse. Men ved mange mindre eller små politiske og religiøse grupperinger. Derudover blev der eksperimenteret med alt. Undervisning, boformer, teater, musik, sex, stoffer og så videre. Det eneste de forskellige grupperinger havde til fælles var, at være imod det bestående samfund.
Et af de argumenter/undskyldninger der blev brugt for at tage stofferne var, at det var bevidsthedsudvidende. (Hvad er definationen på bevidsthed? Noget man ikke ved hvad er, kan ikke udvides!) Problemet var bare, at dem der eksperimenterede med stofferne, ikke havde noget mål med eksperimenterne. Andet end at blive så bevidstløse/bedøvet som muligt, og flygte fra den virkelighed de ikke kunne holde ud.
I kølvandet på 68 lykkedes det for en masse mennesker at skabe sig et navn i politik og/eller pressen. De ville skabe forandring og fornyelse, med deres kontroversielle synspunkter som de gav udtryk for blandt andet i pressen.
34 år efter dette oprør slog igennem, er mange af dem der var med til at lave oprør enten døde af de stoffer de tog, eller blevet en del af et system der er blevet meget, meget værre.

* Der er 13.700 registrerede narkomaner, og misbruget er eksploderet. Det er muligt at købe hash, amfetamin, kokain, heroin og så videre over hele landet. Selv børn ned til 12-13 år udvikler et misbrug.
* Boligsituationen er den mest håbløse i landets historie, og konsekvenserne er helt uoverskuelige.
* Kriminaliteten og volden er eksploderet og har udviklet sig i et omfang, der aldrig har været set før i landets historie. Det har længe været sådan, at gamle mennesker ikke tør gå udenfor, når det er blevet mørkt over hele landet. Da Danmark var besat af nazisterne, var der udgangsforbud. I dag er folk bange for at gå ud. Hvad er forskellen?
* En femtedel af landets befolkning kommer i kontakt med psyg-i-atrien, og 90 procent bliver genindlagt på de offentlige hospitaler. Det er skønsmæssigt en halv million svingdørspatienter. Ti procent af de skizofrene, de deprimerede, og anoreksi patienterne begår selvmord, så det moderne holocaust virker efter hensigten. Der har aldrig været en kultur i verdenshistorien, der har behandlet så mange så dårligt!
* En større og større del af befolkningen bliver ældre, og er ikke i stand til at klare sig selv. Mange af disse ældre ville uden tvivl få det bedre hvis de blev behandlet med alternativ medicin.

Når der er så store problemer med misbrug, kriminalitet, ubehandlede sygdomme, og ældre der ikke kan klare sig selv uden hjælp, så skal der ansættes en enorm hær af offentligt ansatte til at tage sig af alt det her. Men hvem skal sørge for, at det er muligt at købe en pakke rugbrød, hvis det fortsætter på denne måde?
Hvorfor er der ikke en af dem der var med i 68-oprøret, der har foreslået at eksperimentere med alternativ behandling som for eksempel zoneterapi, healing, kinesiologi, akupunktur, homøopati, biopati N. L. P. og så videre.
Mange af dem der var med i 68-oprøret, var jo ivrige fortalere for at eksperimentere med stofferne. Målet med alternativ behandling er faktisk at få det bedre. Det at have det godt, er ikke bare fravær af sygdom! Men hvad er det så? Hvem har egentligt fået det bedre af at tage stoffer?

En af de mest kendte der var med i 68-oprøret er Karin Jespersen. Hun var medlem af Venstresocialisterne, der var et revolutionært parti. Hun var også med til at lave Christiania, hvor et af kampråbene var. 'Vær realist. Kræv det umulige.' Det må konstateres, at det har de afdankede 68'ere og deres medløbere fået opnået. (Afdanket betyder i denne forbindelse en person der er totalt visionsløs, og kun ønsker at bevare status quo uden at skabe forbedringer for befolkningen overhovedet.)
Da Karin Jespersen havde gennemlevet sin trodsalder og var blevet voksen og ansvarlig, så blev hun socialdemokrat. Hun gjorde karriere i partiet, og kunne bruges som en nyttig idiot på socialminister-posten, fordi hun sagde det partitoppen gerne ville høre.
Hendes største bedrift var at etablere en varmestue i Stengade. Den er indrettet så bekvemt, at de første ti der kommer når den åbner klokken 22.00, de får en madras at sove på i en sovesal. Resten må sove i et fællesrum, hvor der er larm og støj natten lang. Når klokken så er 08.00, så lukker varmestuen og brugerne skal ud. Personalet har fri og kan gå hjem.
Karin Jespersen blev verdensberømt i Danmark for denne forbedring hun havde skaffet de boligløse. Nu var der mellem 10 og 50 færre, der var henvist til at sove udenfor. Der var naturligvis ikke en af alle beundrene der spurgte hende, om hun ville sove der selv. Det vil hun naturligvis ikke. For en socialdemokrat er jo et 'übermensch', der stille større krav til tilværelsen.
Tænk bare på Ritt Bjerregaard. Hun kan både have et gods, og en syv værelses lejlighed på Vesterbro. Men 'die untermensch', de må klare sig så godtde nu kan, under de forhold de nu tilbydes. Hvorfor foreslog Karin Jespersen ikke at lave en eller fem nye 'Christianinaer'? Hun var jo selv med til at etablere det første. Det gjorde hun ikke, fordi 'die untermensch' skal leve under nogle forhold 'die übermensch' ikke selv vil acceptere. Og det skal være så umenneskeligt, at de hurtigst muligt tager deres eget liv.

Hvad er så pressens rolle i det danske samfund? Den såkaldte fjerde statsmagt. Der er fem landsdækkende udgaver af holdningsløse tiende, og to nye skud på stammen der ikke er landsdækkende. Men for journalister gælder det samme krav som for politikere. Vær så visionsløse som muligt. Sørg for at holde læserne hen med en masse ligegyldigt. Spalterne fyldes med kulturstof, erhvervsnyheder, madanmeldelser, boligstof, udenrigspolitisk stof og det der altid sælger sex og skandaler.
Kort sagt det eliten har bestem på forhånd, og fordummende stof, som middelklassen vil betale for at læse. Der skrives aldrig om forslag til at gøre det bedre. Specielt formiddagspressen elsker hvis en psykisk syg er gået amok med en økse, og de kan få nogle blodige billeder. Og hvis en psykotisk psykisk syg stjæler en bil og kører ned af Købmagergade, så uskyldige menneskers liv bringes i fare. Så kommer det i Dags Dato i TV 2.
Så pressen kan ikke undvære, at det er sådan. Derfor har de heller ingen interesse i at komme med forslag til at gøre det bedre. Sandheden er, at det er de også for afdankede til! Når pressen spinder guld på disse tragiske hændelser, er der sikkert flere der tænker. 'Godt jeg har mit trygge hjem, med min hjemmebiograf med 50 kanaler, som jeg har købt på afbetaling. For virkeligheden uden for min hoveddør er jo for farlig til at jeg vil begive mig ud i den. Så jeg hygger mig derhjemme.'
Er der noget at sige til, at der sælges færre og færre aviser? Er der noget at sige til at pamperierne på Christiansborg mister deres medlemmer? Hvem havde egentligt forstillet sig at misbrugere, kriminelle, psykisk syge, boligløse og andre marginaliserede vil betale ti kroner om dagen for at blive holdt hen med ligegyldigheder. Det er 3650 kroner om året. Hvem havde egentligt tænkt sig at disse mennesker vil deltage i politik. Det hele er jo alligevel bestemt på forhånd.
Det pamperierne har brug for, er jo bare nogle nyttige idioter der vil dele materiale ud og hænge plakater op når der er valg. Det kaldes så for demokrati (demon-cratzy). Den rette betegnelse er folkeforførelse. I det forsvundne DDR (Deutsche Demokratiske Republik) var der også demokratiske valg. Man kunne stemme ja eller nej til regimet.

Det største problem er ikke de skiftende regeringer som befolkningen selv har valgt. Det største problem er befolkningens eftergivenhed overfor de forringelser som befolkningen er blevet udsat for de sidste 20-30 år. Hvor er der en konstruktiv samfundsdebat/samfundskritik i dag?
Samfundskritikken i dag består af nogle forvirrede kaostyranner der ikke har fået gennemlevet deres trodsalder som børn. De elsker enhver lejlighed til at lave ballade, og smide med brosten. Men så længe vi ikke kan finde ud af at lave oprør, så ved politikere og embedsmænd, læger, psykologer, socialrådgivere og så videre at de kan behandle os som det passer dem. Det sker der jo intet ved!
Socialdemokraterne har ikke lavet andet, end at sparke til folk der ligger ned i forvejen, med en grusom herremandsmentalitet. Der er ikke skabt nogle reelle forbedringer for de allersvageste i samfundet under den sidste socialdemokratiske regering. De forbedringer Socialdemokratiet har gennemført, har alle været skabt da venstrefløjen stod stærkt.
I 20'erne og i starten af 70'erne blev der skabt nogle forbedringer på det sociale område. De blev ikke skabt på grund af solidaritet og omsorg for de svage. Næ; forbedringerne blev skabt fordi socialdemokraterne var bange for venstrefløjen. På disse tider i historien var den danske befolkning i stand til at organiserer sig, og der var optræk til generalstrejker og stemmeflugt fra socialdemokratiet. Men i dag er venstrefløjen for længst gjort tam, så der er intet at være bange for mere. Derfor er der ingen grund til at skabe forbedringer mere!
Endestationen (for afdankede 68'ere), de pseudosocialistiske søvngængere, asocialpamperiet, og de radikale bedrevidende burde for længst have fusioneret til et pamperi og valgt et slogan der hedder:
Folkets svaghed. Vores styrke.