De 500 millioner regeringen har givet til frit-valg i hjemmeplejen, kan opfattes som ren erhvervsstøtte

af Nina Bardram, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds
Regeringens frie valg på ældreområdet har været en realitet siden 1. januar. Men hvor frit er det frie valg egentlig?
Du får en times hjemmehjælp, og du kan frit vælge: Vil du have stegt frikadeller eller gå en tur? Skal vi sammen stryge dine viskestykker, trænger du til oprydning i reolen, eller skal vi drikke kaffe og snakke?
Dette valg kunne have været en realitet for 35.000 pensionister. De kunne nemlig hver uge året rundt have fået en times ekstra hjemmehjælp for de 500 millioner kroner, regeringen har sat af til frit valg på ældreområdet.
I stedet er pengene blevet brugt til, at kommunerne har skullet regne priser ud på alle ydelser i hjemmeplejen og på at få tilbud fra private firmaer på de samme ydelser. Så spørgsmålet til de ældre lyder: Hvem skal lave arbejdet for dig - kommunen eller et privat firma? Og hvor er det egentlige frie valg så henne?

Der er fra regeringens side afsat 500 millioner kroner til at indføre frit valg på det kommunale ældreområde - og der er blevet snakket meget om, hvor meget området på den måde ville blive styrket.. Socialministeren har brystet sig af de store forbedringer, det frie valg ville give. I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at der for det samme beløb kunne været opnået langt større forbedringer - til gavn for både ældre og ansatte.
I realiteten handler regeringens frie valg om, at de ældre frit kan vælge, hvem der skal levere den hjælp, de er visiteret til og har krav på. Der er ikke tale om udvidelser af hjælpen, således de kan vælge andet end det, de ifølge de forskellige kommuners servicedeklarationer har krav på. Hvis kommunen har besluttet, at der ikke skal laves mad, kan pensionisterne ikke vælge at få stegt frikadeller - ej heller for eksempel at komme ud at gå en tur, hvis det ikke indgår i de tilbud, kommunen har valgt at give.
Frit valgs-loven har også krævet store omstruktureringer i hjemmeplejen, idet der skal være en skarp adskillelse mellem de, som visiterer de ældre til den hjælp, de har brug for - og de som skal udføre hjælpen.

Mange kommuner mener, at hovedparten af de afsatte midler er blevet brugt på bureaukratisk arbejde. Og med de stramme økonomiaftaler, der er mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, har der ikke været plads til serviceudvidelser. I flere kommuner har det endda været nødvendigt at justere serviceniveauet i nedadgående retning.
Man kan dvæle lidt ved beløbet på de 500 millioner kroner. Kunne man ikke tænke sig, at der kunne laves nogle andre og bedre løsninger for de ældre for de penge? Lad os prøve følgende regnestykke:
Gennemsnitsprisen for en times praktisk hjælp er 260 kroner. Det vil sige, at der for 500 millioner kroner kunne ydes godt 1,9 millioner timers hjemmehjælp. Det svarer til, at 35.000 pensionister ville kunne få en times hjemmehjælp mere pr. uge året rundt, hvor de frit kunne bestemme, hvad der skulle laves - og det vel at mærke en time ud over det, som de i dag bevilliges.
1000 ansatte ville kunne udføre et stykke arbejde, som vil give arbejdstilfredshed. I stedet for at gå hjem med dårlig samvittighed på grund af pressede tidsterminer, ville de ansatte opleve glæden ved at kunne tilbyde de ældre den hjælp, de måtte ønske.
I stedet for denne ekstra hjælp har regeringen altså valgt at satse pengene på at lave ordninger, så private kan overtage noget af den offentlige service - uden de ældre på den måde får mere, end de i forvejen var bevilliget.
De 500 millioner kan derfor betragtes som ren erhvervsstøtte. Regeringen pakker sin disposition ind i pæne ord om frit valg til ældre. I virkeligheden er det dens endelige mål at formindske og udhule den offentlig sektor og den service, den kan tilbyde borgerne. I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at der kommer alt for lidt sundhed ud af den måde, regeringen anvender pengene på. Og for os at se, er det dybt betænkeligt at udhule den offentlige sektor under dække af pseudotilbud om frit valg.