Nu hvor forfatningskonventet har udsendt et første del-udkast, er diskussionen om den kommende EU-forfatning gået i gang.

af Enid Riemenschneider, socialrådgiver, medlem af KPiD's landsledelse

Vi kommer til at høre mange lovprisninger af de smukke hensigtserklæringer. Og når vi alligevel ikke vil vide af denne EU-forfatning, men foretrækker national selvbestemmelse, så vil vi blive beskyldt for at være nationalister (underforstået nationalchauvinister), og visse på - skal vi sige venstrefløjen - vil slå os i hartkorn med Dansk Folkeparti..
Andre vil bebrejde os, at vi ikke forstår, at nationalstaten i sin hidtil kendte form ikke svarer til udviklingens krav.
Vi vil så forklare, at vi godt har fattet, at for de multinationale selskaber, som øver stærk indflydelse på EU's dagsorden, er de europæiske nationalstater blevet for små og uhandlelige - som markeder, som redskaber for magtudøvelse.

Kamp på egen mark
Vi skal samtidig forklare, at vores kamp mod EU er en kamp for en demokratisk udvikling. Det er ikke en kamp for abstrakte idealer, men en konkret kamp for udvidelse af flertallets rettigheder og goder.
I Danmark har vi ikke mindst igennem arbejderklassens kamp opnået mange demokratiske landvindinger, som vi skal bygge videre på. Men den udvikling, EU gennemgår, fører til, at det mere og mere bliver en forsvarskamp. På den anden side går det op for flere og flere, hvad det er, der står på spil. For eksempel at det er en kamp for bevarelse af retten til at indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsforhold, for lige adgang til uddannelse og til sundhedsvæsenets ydelser.
Det er efter sin natur en kamp, der skal udkæmpes på egen mark, i netop det land, hvor vi deler historie, sprog og kultur.

Samarbejde over grænserne
Men samtidig rækker vi hånden ud over grænsen. EU-modstandere i hele Europa arbejder sammen, og der er særlige faglige kontakter. Det er godt og vigtigt, at modstanderne koordinerer, og at vi aktionerer sammen, hvor vi kan. Vi lærer af hinanden, nemlig af erfaringerne i de hjemlige kampe.
Proklamationer og handling - et frisk eksempel:
Forfatningsudkastets hensigtserklæringer klinger hult. Hvad har det for eksempel med demokrati og menneskerettigheder at gøre at føre hemmelige forhandlinger om liberalisering (læs: privatisering) af 'servicesektoren'?
GATS-forhandlingerne føres af Kommissionen, og det har ikke været meningen, at Folketinget - endsige folket - skulle informeres, før Kommissionen præsenterede sit udspil i WTO. Hvad står på spil denne gang? Vores vandforsyning, vores sundhedsvæsen, vores miljøkontrol? - GATS spænder vidt.

Enid Riemenschneider, 66 år, socialrådgiver, efterlønner, medlem af KPiD's landsledelse, medlem af Folkebevægelsen mod EU.