26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Republikaner-formand går i protest

Republikaner-formand går i protest

Lørdag, 15. marts, 2003, 00:00:00

Formand for republikansk parti-afdeling i USA trækker sig i protest mod krigen

af Jack Walters, formand for det republikanske parti i Boone County, staten Missouri i USA
Mens Bush-regeringen bevæger sig hen imod en uundgåelig krig i Mellemøsten - en krig som jeg ikke tror der kan komme noget godt ud af, en krig der er uretfærdig, unødvendig, og en krig der uden tvivl vil sprede sig, måske endda til en verdenskrig og dermed være en alvorlig fare for vores land - imens har jeg taget en beslutning om min post som formand for det republikanske parti i Boone County.
Krige er lette at gå ind i, men meget svære at komme ud af. De kan tappe den moralske og spirituelle rygrad hos et helt folk, forspilde liv og ressourcer, udtømme statskassen, forårsage uhørte strabadser for alle de involverede, ødelægge familier og afføde håbløshed.
Jeg har stillet spørgsmål ved motiverne for en militær aktion, og ved de konstant skiftende, ulogiske påskud der er lagt frem for os i hvad der afgjort må være den største 'medie propaganda lynkrig', der nogensinde er blevet påtvunget en befolkning.

Hver eneste gang vi planlægger at bruge kamptropper må vi stille alvorlige spørgsmål og kræve virkelige svar. Den krigsopviglende retorik vi bliver serveret udgør ikke noget svar.
Konsekvenserne af det planlagte angreb på Irak (og sikkert også på Iran, når vi tager vores troppers størrelse og placering i nærheden af Iran i betragtning) burde få os alle til at stoppe op og tænke.
Pentagon har erklæret, at vi vil ramme Bagdad med en kraft næsten på størrelse med bombningen af Hiroshima. Det er indlysende, at mange tusinde civile vil dø og utallige tusinder blive lemlæstet.
Og hvorfor? For at befrie dem? For at give dem frihed? Eller demokrati? Eller er det i virkeligheden for at sikre os verdens næststørste oliereserver og oprette en ny base, som vi kan bruge til at undertvinge os andre lande i Mellemøsten?
Er det også en plan for at Israel kan bruge krigen som påskud for at tvangsforflytte den palæstinensiske befolkning, sådan som medlemmer af den nuværende israelske regering offentligt har erklæret de vil.

Hvordan er vi overhovedet kommet til dette afgørende punkt i vort lands historie? Hvordan er krigen mod terrorisme blevet lavet om til et angreb på Irak? Hvilken trussel udgør Irak mod os?
Ansvaret ligger udelukkende hos Kongressen, som ifølge grundloven alene har retten til at erklære krig. At kongressen har afgivet denne ret til den udøvende magt er imod grundloven, og det er i virkeligheden en trussel mod hele magtens tredeling.
Det er altid slet at omgås grundloven. De ikke-erklærede krige i vort lands historie, der er resultatet af at omgås grundloven har alle haft katastrofale følger. Ikke-erklærede krige har ikke nogen erklærede mål, og vil derfor sprede sig vilkårligt.
Vores togt ind i Mellemøsten vil sandsynligvis sætte et langvarigt system af gengældelse i gang. Faktisk tror jeg at vores regering gerne vil provokere Irak til at affyre det første skud, som et paradenummer til FN.
Det vi er ved at gøre i Mellemøsten er afskyeligt. Det er dobbelt afskyeligt fordi det er planlagt og forfalsket for at tjene skjulte mål. Den kommende massenedslagtning af civile, faren vores egne soldater bliver udsat for og truslen om krig på mange fronter har klaret mit hoved for mig.

Ved at forblive formand for det Republikanske Parti i Boone County ville jeg give min stiltiende støtte til den truende krig, og stiltiende støtte til det krigsliderlige og hensynsløse sprogbrug fra det Hvide Hus. Sikkerheden og integriteten i vores land er vigtigere end politik.
Derfor trækker jeg mig fra min post som formand for det Republikanske Parti i Boone County med øjeblikkelig virkning. Jeg ønsker ikke at være formand når denne tragedie udfolder sig.
Jeg træder ikke tilbage for at tilfredsstille dem der har opfordret mig til det. Jeg er ikke det mindste bange for dem. Jeg var ganske parat til at blive stemt væk fra posten.
Jeg trækker mig fordi jeg ikke kan støtte republikanernes støtte til denne krig.
Jeg gruer for vores land, og for uhørte lidelser der venter. Som historien har vist os kan man besidde de største våbenarsenaler i verden, men hvis motiverne ikke er de rette kan det kun føre til katastrofe.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. mar. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp