Det folkelige ryk er enormt positivt. Splittelse uden samling fra neden ville være katastrofalt

Børn holder af at samle ting. Det kan være puslespil med få brikker i kraftige farver og med enkle motiver. Klodser samles og stables eller geometriske figurer puttes i huller. Kort stables omhyggeligt, men pludselig sker det med hurtig kraftig bevægelse - det hele væltes og splittes ad. Så starter vi forfra.
I ugens løb har vi kunnet genkalde os denne erindring af at samle og
splitte, men nu i den helt store målestok. Og i modsætning til børn er der ikke kun tale om en læreproces, det er også rent destruktivt.. Historiens dumheder gentager sig, blot på nye og mere grufulde måder.

Splittelse fra toppen - samling fra neden
Langt fra legebordet og midt på den internationale udiplomatiske kampscene beskylder alle hinanden for at splitte det hele ad.
USA siger, at Iraq splitter hele verden. Blair siger - forsigtigt efterhånden - at Frankrig og Rusland splitter FN. Fogh siger, at Frankrig og Tyskland splitter EU og FN og NATO.
Frankrig siger - med nogen ret - at USA især, splitter det gode selskab. De alliancefrie lande siger, at USA splitter de rige fra de fattige. De arabiske lande siger, at en krig vil splitte Mellemøsten. De afrikanske lande.... og så videre.
Krigskoalitionen siger, at antikrigskræfterne sætter gang i det hele - som når dominobrikker vælter. Ja, der splittes og splintres - som når havisen bryder. Hvis USA vover krigen bliver det værre endnu.
Men der samles også. Antikrigskoalitionen er på gaden igen i dag. Her samles på tværs af alle geografiske skel. Skulder ved skulder går vi - folk i Madrid, Milano, Algier, Albertslund, New York, New Delhi, Tokyo med flere. Delingen her er ikke lodret, men vandret. Folkene marcherer og sætter hælene i og vil ikke følge bourgeoisiets krigsanstiftere, som bevæger sig frem i skiftende koalitioner. Når alt kommer til alt handler dette om klasseinteresser.

Det folkelige ryk er enormt positivt. Splittelse uden samling fra neden ville være katastrofalt.

Der er noget på spil
Lytter man til talerne fra FN: de små lande, de alliancefrie lande og så videre er budskabet frygt. Frygten for at USA sætter sig igennem og anbringer sig på et niveau over FN.
Det er dét, der er blevet meget klart på det sidste - og nu bliver det sagt. De fattige lande, de små lande, de mellemstore lande, og store lande som Rusland, Kina, Brasilien ønsker ikke at give USA denne position som en suveræn magt, der kan jorde andre og i øvrigt gøre som det passer den.
Det er kommet for en dag, hvad det handlede om, da USA for godt ti år siden lancerede den ny verdensorden.
Hvis Rusland og Frankrig fastholder deres veto i FN, er det at skabe en alternativ blok til USA. I et Europa der - overvejende - vender sig mod USA, har Rusland på den måde genvundet noget af sit tabte terræn. Putin lanceres i stigende grad som 'en mand man kan tale med'. På den anden side kan Frankrig godt bruge Rusland til at styrke sig politisk - også overfor nogle af de øvrige vanskelige fætre i EU.

Historiens gentagelse...
Der tales om historiens gentagelse. Noget er der om det, men det sker aldrig på samme måde.
Hvis denne situation minder om noget, så er det - uden sammenligning i øvrigt - optakten til Første Verdenskrig. Ikke på grund af mordet på en leder fra Balkan, men på grund af den vandrette splittelse.
Dengang sagde mange fra og ville ikke deltage i den imperialistiske krig. Socialdemokratierne blev delt og der opstod nye partier - herunder kommunistiske partier.
Men den imperialistiske krig brød ud. Én mere fulgte. Bourgeoisiet skabte i det perspektiv et rædselsfuldt århundrede, som også skabte FN med dertil knyttede forhåbninger og menneskerettigheder.
Dette nye århundrede kan få nogle skrappe ti-år, hvor USA fører sig frem mod verden, arrogant og med magt. Den økonomiske krise kan yderligere gøre dette ekstremt dramatisk.
Første Golf-krig, Balkan-krigene og Afghanistan - så var det nok. Folk har lært noget. Børnelærdommen om USA er ved at blive til voksenlærdom. Splittelsen og samlingen fortsætter......