Kultur er meget mere end det, man får serveret på et sølvfad fra de kommercielle interessers samlebånd. Gå selv ud og grav i jorden efter guldet, og grib efter stjerneskuddene mens de brænder!

af Ulrik Szkobel,
Autodidakt tegner på den fri ungdomsuddannelse.

Daniel Torben Køhnke, Gitte Olesen, Signe Hansen, Stig Salling Nielsen og Bjørn Poulsen.
Det er navne, du højst sandsynligt ikke kender. Men måske burde du..
De tilhører nemlig to interessante grupper. Først og fremmest er de en del af massen i den oftest oversete musiske og især litterære undergrund, der til stadighed huserer under danskernes fødder.
Dernæst tilhører de en omgangskreds, der tilfældigvis er min. Men det kunne lige så godt være din. Og med helt andre navne, er de det ganske sikkert også.
Men ser du dem? Hører du dem? Ved du, hvem der er omkring dig? Og ved du overhovedet, hvad de har at udtrykke?
Fokuseringen på dansk undergrundskultur er sgu' alt, alt for lille. For meget guld ligger uopdaget hen, til fordel for den kommercielle mainstream-kunst de store forlag og pladeselskaber mener, vi skal opdrages med (læs: Den mainstream-'kunst', som de store forlag og pladeselskaber kan tjene tilstrækkelig profit på).

Nærhed og alle vegne
En af forskellene mellem den veletablerede kultur og undergrunden er afstanden mellem afsender og modtager.
De veletablerede litterater sidder i deres elfenbenstårne og skaber store, 'fantastiske' og særdeles vedkommende værker om noget der kaldes uendelig kærlighed eller verdens sammensætning set gennem kompleksitetens komplekse kompleksitet, mens læserne vader rundt mellem ugens tilbud fra Alta, Føtex og Netto for at få pengene til at række til en nogenlunde udholdelig måned.
Den danske undergrund er der imod alle vegne, og er derfor som regel altid tæt på sin modtager og dennes hverdag.
Det er en helt anden oplevelse, at læse en tekst skrevet af et menneske man kender, end en tekst skrevet af en person, der befinder sig så langt væk, at vedkommende nærmest bliver fiktiv.

Intet at tabe
Undergrunden indeholder en nærmest jomfruelig energi og et 'drive', der ikke er styret af økonomiske interesser, så ergo; der kan man tillade sig alt, for man har intet at tabe.
Okay, man finder også meget lort her, for lige som punkmusikken, behøver man ikke nødvendigvis kunne spille særlig mange akkorder på sin guitar. Blot man har en tone i livet, der vil noget. Men når guldet endelig dukker op mellem fingrene på en, er man sikker på en rigtig god oplevelse.
Langt ude!Det er for vildt!Hvor kom det fra?Hvad var det?Rundt om. Hen om. Til siden.Jeg så ikke hvad det var..... Men nu kommer det tilbage!

'..En gruppe på tolv er samlet om et firmands bord..', en fin, kort, hverdagsrealistisk beskrivelse af forholdene på et gymnasium underlagt nedskæringer, fra Signe Hansens novelle 'En bid af kagen', står i dejlig kontrast til det element af eventyr og fantasi, der gennemsyrer resten af historien: 'Uhj, der kom en sigøjner med kondisko, en hippie med punkerfrisure og en lille kat med næsering. Nej, hov, det var en lille pige med knurhår'. Det er da en underfundig 'omvendt' beskrivelse af en pige med ring i næsen.

Musikhistorie
Ligeledes har undergrundsbandene en masse fede oplevelser at byde på..
Mange gange opstår de for kun at give enkelte koncerter, opløses og genopstår så igen i evigt skiftende konstellationer. Ind imellem når de at producere en cd eller to, oftest solgt ved deres koncerter, og er du en af de heldige, der har nogle af dem stående i samlingen, har du udover muligheden for genhørets glæde været med til at vedligeholde den danske musikhistorie.
Når jeg har hørt alle mine Cure-cd«er igennem og stadig er 'in the mood', kan jeg sætte 'Ray Square' på anlægget og fortsat blive fastholdt i følelsen af melankoli og sortsind. Men hvor mange kender 'Ray Square', det fire mand store danske band med de drømmeagtige aliasnavne Ray Square, Lawrence Safe, Terence Pointer og Cez Borowicz? Et band der sideløbende akkompagnerede musikken med undergrundstegneserien af samme navn som bandet, tegnet af endnu en af guldklumperne i den danske muld: Cav Bøgelund.
Eller hvad med bandet 'Skurk' som Bjørn Poulsen er forsanger i ? En del vil sikkert komme til at kende dem, når soundtracket til 'Anja efter Viktor - Kærlighed ved første hik 3' udkommer. Men kendte du dem før ?

Noget på hjertet
H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Suzanne Brøgger, Dan Turell, Peter Høgh, Klaus Rifbjerg, Sebastian, Kim Larsen, Bifrost, Natural Born Hippies, Kashmir - alle har de siddet i deres præ-gennembruds dage med noget på hjertet.
Og hvem ville ikke gerne sidde her 10, 20 50 eller 100 år efter med spæde håndskrevne tekster og tekstudkast af Henrik Pontoppidan og Vita Andersen eller demobånd af Gasolin eller C.V. Jørgensen ?
Så let røven! Kultur er meget mere end det, man får serveret på et sølvfad fra de kommercielle interessers samlebånd. Gå selv ud og grav i jorden efter guldet, og grib efter stjerneskuddene mens de brænder!

Ulrik Szkobel
Autodidakt tegner på den fri ungdomsuddannelse. Laver lokalpolitisk satire for Beboerlisten i Randers samt lørdagsstriben for Dagbladet Arbejderen. Tegner tegneserier, plakater, projektforsider, artikler, illustrationer og figurative malerier. Illustreret børnebogen 'Det grønne alkoholmonster', er i gang med tekstningen af den danske udgave af den amerikanske tegneserie 'Addicted to War'. Bor i Randers. 32 år.