Om eftermiddagen torsdag 13. marts blev Mærsk´s containerterminal på Østhavnen i Århus blokeret af en flok mennesker fra fredsbevægelsen.
af Anders Bjerre Mikkelsen, Århus, deltager i aktion mod Mærsk
På en stort transparent stod aktionens slogan: 'Mærsk har blod på hænderne'. Hermed, set med mine briller, hvad baggrunden er for for en aktion mod et efter manges mening hæderkronet dansk firma.
Et af Mærskkoncernens datterselskaber er Mærsk Line. Dette selskab er et amerikansk registreret selskab. Denne konstruktion har givet adgang til en lukrativ milliardordre hos Pentagon. Det drejer sig om transport af krigsmateriel, hvilket har gjort Mærsk til en aktiv partner i USA's bebudede krig mod Irak.
Denne krig savner enhver moralsk baggrund. Den vil påføre den irakiske befolkning forfærdelige lidelser. USA agter at overtage administrationen af landet og dets oliekilder. Antagelig vil landet, lige som Afghanistan, blive plastret til med amerikanske militærbaser til fremme af supermagtens videre strategi.
At ville fylde tegnebøgerne på denne krig er dybt forkasteligt. De store monopolfirmaer, der som Mærsk lukrerer på krigen, er krigens farlige, omend diskrete, bagmænd. Netop dem var det, aktionen skulle sætte spotlys på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278