10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anklager, dommer og bøddel i en person

Anklager, dommer og bøddel i en person

Fredag, 21. marts, 2003, 00:00:00

USA`s nye sikkerhedsdoktrin, indeholdende forebyggende angreb, strider mod FN`s Charter og vil ophæve FN-pagtens effektive regler, procedure og kriterier, for lovlig og ulovlig magtanvendelse

Udtalelse fra Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed udtaler hermed sin skarpeste fordømmelse af det ultimatum USA har fremsat mod Irak. USA's nye sikkerhedsdoktrin, indeholdende forebyggende angreb, strider mod FN's Charter og vil ophæve FN-pagtens effektive regler, procedure og kriterier, for lovlig og ulovlig magtanvendelse.
Det vil herefter være frit for enhver stat at optræde som anklager, dommer og bøddel overfor andre lande.
Hans Blix har forgæves opfordret USA til at fremlægge deres påståede beviser på masseødelæggelsesvåben for våbeninspektørerne. Uanset besværlighederne har våbeninspektørerne opnået resultater. De har bedt om mere tid. Nu er FN's våbeninspektører, af USA blevet beordret ud af Irak.
Der er ikke folkeretsligt belæg for at starte krigen.
Samarbejdskomiteen advarer også den danske regering og dens støtteparti mod dansk krigsdeltagelse.
Et er det smalle flertal i Folketinget for at deltage i en USA ledet krig mod Irak. Men dette lille mindretal bryder også Folkeretten, som den er formuleret og anerkendt af FN's medlemslande. Dette burde karakterisere Danmark som en slyngelstat.
Det er i hvert fald en kendsgerning, at regeringens forsikring om at man kun ville deltage i en FN sanktioneret krig, ikke stod til troende.
Hvert eneste folketingsmedlem skal ved tredje behandlingen om deltagelse med Olfert Fischer og Sælen tage stilling til, om de med et ja til krigsdeltagelse samtidig siger ja til at FN er sat ud på et sidespor, at humanitære hjælpeprogrammer stoppes, at tusinder dør eller lemlæstes, at ustabilitet bliver en permanent trussel, og at man siger nej til en fredelig afvæbning af Saddam Hussein.
Vores opfordring er: Fortsæt med våbeninspektørerne - stop Saddams indtægtskilder ved smugling af olie, indefrys hans bankkonti - forlang ham udleveret og indklag ham for den Internationale Straffedomstol - støt kurderne og shiitterne. Pres ham, men lad det irakiske folk leve.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. mar. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp