Støtte til nej-sigerne i ansøgerlandene skal ske på deres linie

Åbent brev fra Majbrit Berlau og Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU
Kære JuniBevægelsen,
Vi har nogle problemer med det samarbejde, der har været omkring kampagnerne i ansøgerlandene.
Vi er på det rene med, at JuniBevægelsen (JB) og Folkebevægelsen mod EU (FB) har en lidt forskellig holdning til udvidelsen. Men på den anden side har vi ved mange lejligheder demonstreret, at vi kan trække på samme hammel; og derfor har vi forventet, at vi ville kunne yde en fælles støtte til vores venner i nej-kampagnerne. Men en evaluering af bevægelsernes indsats under den første afstemning (Malta) viser os, at det er nødvendigt at justere samarbejdet.
I Malta fandt vi en nej-kampagne som var bygget op på samme måde som den danske unionsmodstand, altså tværpolitisk. Det burde derfor være let for os at støtte den maltesiske kampagne.
Både JB og FB havde aktivister og talspersoner med i den maltesiske kampagne. Men vi greb opgaven meget forskelligt an: Mens FB's aktivister deltog i kampagnen og bakkede op om den linie som den maltesiske kampagneorganisation havde lagt (nej til EU-medlemsskab), valgte JB at gå udenom afstemningens hovedspørgsmål. Hverken i offentlige eller i lukkede debatter ville JB anbefale et nej til medlemsskab. I stedet brugte I megen tid på at forklare om jeres visioner for et EU - et kommende mindretalsforslag til EU's forfatningskonvent.

Vi er bekendt med, at JB's landsledelse har vedtaget, at JB ikke blander sig i ansøgerlandenes nationale kampagner. Vi er enige i, at hele vores fælles ideologiske grundlag pålægger os at undgå enhver form for formynderi. Men når vi overhovedet møder op i ansøgerlandene som unionsmodstandere, må vi være solidariske med nej-bevægelserne!
Så længe en støtte til nej-kampagnen sker på de lokale kampagnegruppers præmisser, finder FB det oplagt, at vi må og skal bekende kulør. Og når den maltesiske kampagne-ledelse mener, at det vil være produktivt for kampagnen at vi melder ud på basis af vores egne erfaringer, må vi selvfølgelig kunne anbefale et nej. En undvigende holdning kan være direkte skadelig for nej-kampagnen.
Et bedrøveligt eksempel: Jens Peters offentlige udtalelser om den maltesiske situation blev kørt som spot af ja-siden og (mis)brugt i flere debatter. Udtalelserne blev citeret som dokumentation for at selv inkarnerede nej-folk ikke ville anbefale et nej.
Det forekommer heller ikke heldigt at Jens Peter optrådte på BBC tre dage før afstemningen og erklærede, at 'det bliver et ja i Malta'. I sammenhæng med JB's 'stemmer ikke/anbefaler ikke'-holdning er den type af erklæringer efter vores vurdering (som deles af de involverede maltesere og briter) direkte skadelige for nej-siden.

Men lad os se fremad: Vi finder det afgørende vigtigt, at rejse diskussionen om hvad det er JB og FB kan og vil i ansøgerlandene - for dermed at bidrage til at besvare spørgsmålet: Hvordan kan vore to bevægelser arbejde sammen for fremtiden i de kommende afstemninger?
I Folkebevægelsen mod EU ønsker vi fortsat et konstruktivt samarbejde - ikke mindst til gode for de kampagner østpå som i høj grad har brug for støtte. Vi håber at komme frem til en afklaring, hvor vi fortsat kan nyde godt af gensidig inspiration - og så vidt muligt fælles fodslag.

Majbrit Berlau er medlem af internationalt udvalg i Folkebevægelsen mod EU. Ole Krarup er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.