Et barn der på sin 3-års fødselsdag så et billede af Bush spurgte: Hvad er den mand bange for? - Svaret udeblev.
af Arne Hansen, Frederikshavn
Bush, Blair og Fogh går i krig, FN og andre forventer millioner af nødstedte irakiske krigsflygtninge, men den krigeriske danske regering vil ikke lave beredskab til de mest trængende, opretholder lukkede grænser, og nedlægger oven i købet asylcentre på stribe i disse krigsdage. Militarisme og befæstning af den globale apartheidspolitik.
Efter at have fået afslag med påbud fra Haarder om at udrejse til Irak i løbet af 14 dage (til krig!) forsøgte en irakisk flygtning selvmord for få dage siden - på samme tid som regeringens folk vil gå i krig for irakernes skyld. Topmål af kynisk hykleri og bedrageri
Danmark udviser flygtninge til Irak som står til indkaldelse til den irakiske hær - samtidig med at Fogh vil angribe den samme irakiske hær som beskyldes for at huse terrorister. - Inkonsekvens og utroværdighed.
En irakisk flygtning sagde i aften til mig, mens han bekymret sad og afventede, at Bushs krigshelvede ville bryde ud i Bagdad, hvor hans forældre stadig bor: Både Saddam Hussein og Bush er parat til at slå uskyldige irakiske civile ihjel for egen vindings skyld, - så Bush og Saddam Hussein må være af samme kaliber.
Et barn der på sin 3-års fødselsdag så et billede af Bush spurgte: Hvad er den mand bange for? - Svaret udeblev.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278