Endelig synes jeg helt ærligt, det er synd og skam for Pernilles egen rolle i det parlamentariske spil.

af Finn Hermann, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.
Kære Birthe Sørensen
En kommentar til din kommentar i Arbejderen den 20. marts.
Først: Du har ret i meget, ikke mindst i det med proportionerne mellem at kaste rød maling på ledende - og krigsmedansvarlige politikere - og så de blodsudgydelser samme politikere er med til at sanktionere.
Dernæst:
Denne episode er, helt forventeligt, af medierne blev banket ind i knolden på alle, der lukkede op for tv og radio i dagene derefter. Den kom til at stå som eksempel på, hvilke midler anti-krigsbevægelsen åbenbart er villig til at bruge for at vise sin uenighed med folketingsflertallet.

'Klatmaleriet' vil blive husket som hovedaktionen mod Anders Foghs og Per Stig Møllers logrende medløberi. Tv-kameraet fulgte Fogh Rasmussen så længe, at ingen herefter kunne være i tvivl om denne mands besindighed og personlige kløgt. Hvem ville herefter kunne bestride, at han kun har handlet ansvarligt og seriøst på sit lands vegne.
Til gengæld skal venstrefløjen, midt i hele debatten om dansk krigsdeltagelse, pludselig til at finde den nærmeste håndvask for at undgå at blive stemplet som udemokratisk, uansvarlig, tilhænger af vold.
Den kritik vi i initiativet 'Ingen krig mod Irak' trods alt har måttet imødegå for at være for snævert venstreorienterede, kan nu få ny næring. Det kan blive vanskeligere, næste gang vi i breddens navn henvender os til ledende politikere og organisationsfolk for at få dem til at give krigsmodstanden et ord med på vejen.

Hvis jeg var Globale Rødder, ville jeg ekskludere de to desperate enegængere. De har skadet Globale Rødders fantasifulde og kreative aktionsformer. De har prioriteret hensynet til deres eget behov for konfrontation og deres - i øvrigt forståelige - desperation.
De har (bevidst eller ubevidst) stemplet Globale Rødder som voldelige ballademagere. De har handlet uden nogen som helst forståelse for den politiske kultur, som kræver respekt for selv ens fjenders personlige integritet. De har ikke undset sig for at bruge Enhedslisten uden hensyn til de parlamentariske konsekvenser, dette kunne få for venstrefløjens eneste konsekvente talerør på tinge.
Måske har de handlet udfra den hensigt at fremprovokere 'samfundsmagtens iboende vold'. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de kredse, der kun venter på et påskud for en endnu strammere terrorlovgivning og et endnu strammere overvågningssamfund, nu har fået et.
Hvem andre end krigstilhængere og højrefløj er tjent hermed?

Det er logisk, at Pernilles udtalelse i situationen ikke kunne stå alene. Der måtte komme en udtalelse fra Folketingsgruppen, som tager klart afstand fra handlinger, der grænser til fysisk vold, og som krænker den enkelte politikers integritet og således forpester klimaet i Folketinget.
Derved bliver det også logisk, at uenighederne i Enhedslisten stilles til skue. Jeg tror ikke, Birthe, at I i DKP/ML's centralkomité ville have fundet jer i at blive bragt i en sådan situation. Et er, hvad et par galninge finder på; et andet er, hvorvidt en ansvarlig organisation på venstrefløjen vil acceptere at få sin troværdighed i det parlamentariske arbejde betvivlet. Et tredje er hensynet til det politiske kollektivs troværdighed som man er en del af.

Den situation mener jeg Pernille let kunne have undgået at bringe sig selv og Enhedslisten i, hvis hun i tide havde tænkt på helheden og som udgangspunkt havde lagt klar og utvetydig afstand til 'klatmaleriet'. Det havde ikke udelukket, at hun kunne udtrykke forståelse for den afmagtsfølelse hun læste ud af aktionen. Denne afmagtsfølelse vil mange dele. Nu vil offentligheden let kunne få et indtryk af en intern strid mellem 'modne' og 'umodne' kræfter i Enhedslisten.
Endelig synes jeg helt ærligt, det er synd og skam for Pernilles egen rolle i det parlamentariske spil. Ved sin uhøjtidelige, men seriøse optræden på tinge vinder hun flere og flere, ikke blot unge og aktivisters sympati. Hun når langt ud med sin utraditionelle form. Det ville være synd og skam, hvis denne episode slog så dybe revner i Enhedslistens Folketingsgruppe, at de ikke kunne klinkes. Det fortjener Pernille ikke, og det har venstrefløjen ikke råd til.