Man kan kalde det kærlighed - eller lige hvad man vil; men jeg synes at det bedste i den nordiske udvikling er i overensstemmelse med kampen for socialismen - og i overensstemmelse med den demokratiske udvikling i vor historie.

af Peder Pedersen, Pensioneret arbejdsmand. Medlem af DKP gennem snart 35 år.

Mit ønske med følgende er at bidrage til forståelsen for nationale værdier, fordi jeg ved, at mange på venstrefløjen stadig har en af sammenhængen mellem det nationale og internationale. Nogle bevidst - andre mere fordi, de undertrykker bevidstheden af frygt for at blive slået i hartkorn med de ekstreme nationalistiske kræfter - med den fortolkning af ordet, der siger gud, konge og fædreland.
At tale om nationale værdier blandt venstresocialistiske folk, er som at tale om Jomfru Marias nuttede bryster og numse i en katolsk kirke (selv om det er rette fortolkning af munkenes tanker). Man gribes af radikal blufærdighed.
Længe før vor tid skrev Lenin om kommunismens (radikalismens) børnesygdomme. Den viden man kan berige sig med ved at læse disse skrifter bør selvfølgelig beriges med de erfaringer og egne oplevelser, vi er blevet tildelt siden. Og som kommunister bør vi da forstå og forsøge at betale tilbage med den dyrebare lære vore gamle af dage har ydet igennem frihedskampen. De kommunistiske partisaner ændrede navn til Borgerlige Partisaner - BOPA.
De, der kunne tænke dialektisk forstod at kampen for demokrati og national selvstændighed er et led i kampen for socialismen. Det var en alliance med andre, der havde anden opfattelse af demokrati end vore kammerater. Det var også en dyrebar lære af enhedens metode, som blev videreudviklet i kampen mod Atlanterhavs Pagten, (Nu NATO) - mod atomoprustningen, krigen mod Vietnam EF/EU og ikke mindst i kampen for bedre løn og arbejdsforhold på arbejdspladserne.
Det er kommunisternes arvegods eller, som det er sagt: Kommunisternes Kapital. Den skal vi forvalte, vel vidende at den virkelige kapital er en meget stærk og farlig modstander. Mange af vore kammerater i frihedsbevægelsen - gik ikke bare hærdede; men ofte svækkede ind i freden og var ikke altid i stand til at nyde og udnytte fredens frugter. Sovjet lå i ruiner og havde mistet mange af de mennesker, der skulle opbygge landet. De nye Folkedemokratier måtte også som DDR blev 'atter oprejst af ruiner.'
Du der husker tilbage,
udnyt den viden du har.
Det er forspildte dage.
Du ikke søger et svar (Scharnberg)
Lige så sikkert, som vi der var børn og unge 1940'rne, er det at ungdommen har ansvaret og fortolkningen af det arvegods. Men vi er alle på vej mod fremtidens fjerne mål. Kampen mellem undertrykkere og undertrykte er med til at forme vore nationale bevidsthed. Det vidste folkestrejkerne under besættelsen og som nævnt a-oprustningen osv. Vi har vundet så meget så det beviser vor teori og kamps berettigelse.
Men vi har også tabt. Værnemagtens værn om Danmark blev hurtigt overtaget af andre værn, hvor vi igen måtte betale med national selvstændighed. Hemmelige aftaler uden om Folketinget om a-våben er sammenligelige lige såvel, som arrestationen af kommunisterne, eller Fri Korps Danmarks deltagelse i nazisternes krig.
På tabslisten står også det nordiske samarbejde. Det er rigtigt, at DKP vendte sig i mod både en Nordisk Forsvars Union og NATO ud fra den betragtning, at blok dannelse inden for FN var ulovlig. Det var en korrekt beslutning; men i betragtning af udviklingen, hvor næsten al selvstændig sikkerheds politik er overgivet til de nye magthaverne - ville det havde været bedre, at vor sikkerhedspolitik var på nordiske hænder. Kritikkerne kunne være tættere på emnet. 1948-49 var skæbneår for nedbrydningen af vore nationale og demokratiske værdier. De var en forudsætning for de andre onder, bedst udtrykt i indmeldelsen i EF med klare mål mod Europas Forenede Stater med hensyn til EU-hær, hvor vi på trods af vore forbehold, allerede har været krig mod en stat, der ikke ville bøje sig for kapitalens frie bevægelighed.
Jo, havde vi i debatten i 1948 haft profeters fremtids syn, havde vi nok affundet os med fælles nordisk forsvar.

Nordisk Synsvinkel
At pege på Norden som et alternativ til EU er ikke nogen søgt ide, for alternativet har været der i - har været der i tusinde år. Det er et spørgsmål om de nordiske folk, der har alt det, som svarer på spørgsmålet: 'hvad er en nationalstat?
Sproget i Danmark, Norge og Sverige er lige så ens som københavnsk og vestjysk og har sine dybe rødder i det islandske. Den demokratiske udvikling mht. folkeoplysning, andelsbevægelse og fagbevægelse har været vigtige bestanddele i udviklingen af velfærdssamfundet og har ligeså´ været ret ens i de nordiske lande. I korthed alle de ting, som kunne være vigtige elementer frem mod samfundsforandringer.
Måske er den nordiske drøm forkert? Måske skal man som nogle tale om et rødt Europa - med markedskræfternes frie spil? For mere end 30 år siden skrev Ib Nørdlund, at Danmark for længst materielt var moden til socialisme, så kunne der efter min mening godt skrives Norden - medregnet Færøerne, Island, Grønland og Finland for længst burde sætte kursen mod socialisme.
Dette er ikke et forslag til, at Folkebevægelsen ændrer sit brede grundlag at samle modstandere på; for jeg glemmer ikke min plads tilbage i køen, jeg ved at andre har peget på magnet nålens retning og vist at Nordstjernen står fast, mens de andre stjerner danser omkring den. Der er selvfølgelig også andre end socialister, der foretrækker et tættere nordisk samarbejde - og dem kan vi samarbejde med.
På Margrethe den 1. s tid var Norden faktisk samlet. Dengang var det 'Stormændene,' der var drivkraften. Men jeg tror, at også radikale, retsstatsfolk og andre gode EU-modstandere vil give mig ret i, at skal vi styrke det nordiske samarbejde, så bliver det ikke en nuværende Margrethe eller vor tids stormænd/stormonopoler der bliver drivkraften. Det skal være folket i ordets bedste betydning, der ikke vil have indgreb i overenskomster, ret til frit at færdes i Norden og andre tilkæmpede rettigheder. Folkene der vil tilbageerobre den offentlig eje, som EU vil liberalisere.
Det skal samtidig være et budskab til verdens folk, ikke mindst flygtninge, at i Norden sætter vi mennesket øverst. Det er et virkelig alternativ, til de, der vil drive mennesker på flugt; men investere i a-våben som USA, Frankrig og Storbritannien - bare for at nævne nogle eksempler. For EU tilhængernes side er det nødvendigt at splitte og ødelægge de tilkæmpede værdier i Norden. For modstanderne er det nødvendigt at samle istandsætte og udbygge de opnåede resultater.