10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop krigen

Stop krigen

Lørdag, 22. marts, 2003, 00:00:00

Vi vender os mod den danske regerings planer, der med støtte fra Dansk Folkeparti, betyder, at Danmark er et af de få lande, der deltager i krigen med soldater.

Udtalelse fra Malernes Fagforening i Storkøbenhavn
Natten til tirsdag erklærede den amerikanske præsident George Bush krig mod Irak. Dette sker umiddelbart efter, at USA måtte opgive at få opbakning i FN til sine krigsplaner.
Selv om der ikke er tvivl om, at Saddam Hussein er en tyran med de allermest afskyvækkende forbrydelser på samvittigheden, så står det mere og mere klart, at USA`s interesser i det olierige golfområde, er USA`s egentlige bevæggrunde til at kaste verden ud i en krig.
Millioner af mennesker verden over har i de seneste dage demonstreret deres modstand mod krigen.
Størsteparten af verdens regeringer har, på trods af USA trusler om repressalier eller belønninger, nægtet at slutte op om USA`s krigsplaner, men forlangt at våbeninspektørerne får mulighed for at fortsætte deres arbejde for en fredelig løsning af Irak-krisen.
Når den danske regering, ikke alene i ord støtter USA´s krig, men sender danske soldater af sted for at deltage aktivt i krigen, er det i strid med alle internationale regler og i henhold til folkeretten er det en krigsforbrydelse.
Vi vender os mod krigen, som vil få uoverskuelige konsekvenser og lidelser for den irakiske civilbefolkning, og indebære en realistisk fare for at brede sig til andre dele af verden.
Uanset krigens udfald vil den blive anledning for en yderligere optrapning af terrorisme.
Vi vender os mod den danske regerings planer, der med støtte fra Dansk Folkeparti, betyder, at Danmark er et af de få lande, der deltager i krigen med soldater.
Med vor krigsdeltagelse, stiller man danske soldater under amerikansk kommando, udsætter dem for faren for at blive retsforfulgt for krigsforbrydelser eller at miste deres liv.
Som part i en krig, der ikke har danske interesser, gøres Danmark og danske statsborgere til mål for terrorhandlinger.
Vi kræver at regeringen trækker dansk militær ud af krigen.
Vi opfordre alle vore medlemmer og den danske befolkning til aktivt at støtte modstanden mod krig.

Vedtaget på generalforsamling den 19. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp