26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støt de ledige

Støt de ledige

Tirsdag, 25. marts, 2003, 00:00:00

Regeringen Fogh Rasmussen og dens nye beskæftigelsesminister fortsætter i det spor, som regeringen Nyrup Rasmussen lagde.

Udtalelse fra Landsorganisationen af Arbejdsledige, LA
Det skal gøres mere attraktivt at arbejde ved at gøre livet for landets fattigste endnu fattigere. Kassedamen er endda lovet en skattebesparelse på en femmer om dagen, som ikke kan dække det, buspriserne vil komme til at stige med.
Ledige af alle slags skal bringes til at udøve det størst mulige løntryk. Gennem forringelser og ubehagelig tvang. Aktiverede udfører i stadigt stigende omfang opgaver til dagpenge eller kontanthjælp, som burde have været almindeligt lønarbejde. Ledige aktiveres i job, som andre eller sågar de selv er blevet fyret fra. Skattestop finansieres med tvangsarbejde. Midaldrende ledige fastholdes i udsigtsløse 'tilbud' i årevis uden rettigheder af nogen art. Kommunale arbejdshuse er blevet genindført i Danmark. Der er ikke ret megen offentlig indsigt i, hvad der foregår her.
Når vilkårene for ledige bliver værre, da bliver truslen om ledighed des alvorligere for de ansatte. For at varetage medlemmernes interesse må fagforbund altså også bekymre sig om de lediges vilkår. Ikke blot ledige medlemmers vilkår, men ledige i det hele taget. Man må ikke tillade, at ledige tvinges til at udføre en andens job til under underbetaling.
Fagforbundene tillader ikke at fremmede uden arbejdstilladelse tager job til en fjerdedel af lønnen eller mindre. Men man tillader, at ledige danskere gør det.
Det forlyder, at fagforbundene har stadigt vanskeligere ved at få nye medlemmer.
Da alle medlemmer i ethvert fagforbund kan blive ledige med kort varsel, må fagforbund selvklart varetage lediges interesser. Det begriber enhver, der har mødt udbud og efterspørgsel og forhandlingerne herimellem. Det er da også tydeligt for enhver, at fagforbundene ikke har gjort for meget for at forsvare de lediges vilkår. Er fagforbundene blevet svage, eller det der er værre? Skal man så ikke hellere spare tusinder af kroner i kontingent?
Nogle, i nogle fagforbund har støttet LA's virksomhed. Hvad vi hermed takker for.

Vedtaget på generalforsamling den 15. marts

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. mar. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp