Målet er ikke mange anerkendelser og erstatninger, men derimod så få arbejdsskader som muligt
Udtalelse fra Landsforeningen For Arbejdsskadede, LFA
En ny `arbejdsskadereform`! Med et bredt politisk flertal! Drømmer vi eller er vi vågne?
Som vi siger: 'Hellere få knust nogle drømme, frem for at vågne op til et mareridt.'
I arbejdsskadeforeningerne har vi mange ødelagte medlemmer med knuste drømme. Vi har fået mange løfter fra såvel minister som folketingspolitikere, vi har ikke rigtigt turde tro på det.
Men ud fra pressemeddelelsen fredag den 14 marts fra beskæftigelsesministeren, er der nu indgået en aftale om en arbejdsskadereform som opfylder mange af vores vigtige ønsker og krav.
Vi siger tak og vil nu med positive og kritiske øjne studere reformen nærmere. Vi vil igen anmode om et møde med beskæftigelsesministeren, i håb om at han nu har tid til at mødes med os, gerne inden den færdige lovtekst skrives.
Specielt er vi glade for ændringen angående ulykkesbegrebet. Vi ser samtidigt frem til positive ændringer på erhvervssygdomsområdet.
Lidt selvmodsigende vil vi godt udtrykke et ønske om, at så få som muligt får glæde af denne reform. Det skal forstås sådan, at vi håber reformen vil påvirke det forebyggende arbejde i positiv retning.
Målet er ikke mange anerkendelser og erstatninger, men derimod så få arbejdsskader som muligt. Her håber vi på et konstruktivt samarbejde mellem arbejdsmarkeds parter, Arbejdstilsynet samt Bedriftssundhedstjenesten, BST.
Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 15. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278