FN og hele et multilaterale system, som blev bygget op efter Anden Verdenskrig er ved at blive ødelagt.

af Cubas udenrigsminister Felipe Perez Roque
Den illegale, uretfærdige og unødvendige aggression imod Irak, som er udløst, selvom befolkningerne i hele verden er imod det, gør retten til selvbestemmelse og folkenes suverænitet til en illusion.
Efter denne krig vil der eksistere en ny verdensorden. Vores tidligere drøm om at verden skal regeres efter international lov vil blive sat til side og vi bliver påtvunget en verdensorden, som regeres af imperiet.
End ikke de gamle allierede i NATO, som i mange år stod side om side med USA under Den Kolde Krig, kan nu unddrage sig truslen om et militært angreb. Hvem havde kunnet forestille sig, at USA en dag skulle vedtage en lov, der åbner op for at USA kan invadere Haag - i hjertet af Europa - hvis en amerikansk soldat bliver anklaget ved den Internationale Straffedomstol?
En hel planet er taget som gidsler for lunefulde beslutninger, taget af en hæmningsløs magt, der er ligeglad med internationale forpligtelser og som alene handler i henhold til egne interesser og en forvrænget opfattelse af national sikkerhed.
Vi er på vej mod en ny verdensorden under hvilken øget harmoni bliver erstattet med trusler og overtalelse udskiftes med frygt.

Kriser og løsninger
Er der overhovedet nogen basis for optimisme?
Cuba mener ja. I menneskehedens historie har store kriser altid banet vejen for storslåede løsninger.
Intet tyranni og intet imperium med drømme om verdensherredømme har været i stand til i længden at sejre over folkenes vilje til retfærdighed og frihed.
Det er sandt, at i mange situationer har frygten for at stå over for den mægtige ført til modløshed og apati. Det er sandt, at manglende enhed har forhøjet prisen på sejren. Så nu i dag - mens det endnu ikke er for sent - gentager jeg de ord, som jeg sidste år udtalte her på vegne af Cuba:
'Cuba mener, at på trods af de politiske forskelle imellem os, så står vi over for en fælles trussel; nemlig forsøget på at påtvinge verden et diktatur. Et diktatur som alene tjener den store supermagt, der klart har erklæret, at enten er man med det eller også er man imod det.'
Jeg vil - så stærkt jeg overhovedet kan - gentage vores appel:
'Mener de vestlige lande - de lande, som indtil for nyligt var USA's allierede, men som nu er ofre som os andre for en farlig og uholdbar verdensorden - mener disse lande ikke at tiden er inde til at forsvare vores rettigheder i fællesskab? Hvorfor ikke forsøge at forme en ny alliance for en fredelig fremtid med sikkerhed og retfærdighed for alle? Hvorfor ikke forsøge at skabe en koalition, som igen kan gøre det til sit varemærke at kæmpe for frihed, lighed og broderskab for alle mennesker? Hvorfor skal vi ikke tro på, at en bedre verden er mulig?'
Cuba mener, at FN's Menneskerettigheds-kommission skal bevæge sig fra typisk at være rammen om en konfrontation mellem Nord og Syd til en fælles kamp for fred, retfærdighed og lighed. Det er ikke længere kun landene i Syd, som er i fare - det gælder nu også i Nord.
Vi er ikke alene - og vi er de fleste. Dertil kan vi regne med afgørende støtte fra voksende dele af det amerikanske folk selv. Vi kan stole på deres idealistiske holdning og ønske om retfærdighed når sandheden kommer frem.
Disse dages enorme mobilisering i hele verden er i sandhed opmuntrende. Det er en mobilisering, der retter sig mod den unødvendige og uretfærdige krig mod Irak. Men disse kræfter vender sig også imod den nyliberale model, som påtvinger verdens folk fattigdom og fratager dem muligheden for realisere drømmen om udvikling.
Cuba opfordrer alle Kommissionens medlemmer til at støtte et initiativ, som fremmer en demokratisk, ligeværdig international orden - et initiativ som fastslår, at alle mennesker har ret til fred.
Cuba inviterer jer til at være med til at opbygge en ny tradition i denne kommission. Ændre den praksis, at en håndfuld lande fremme resolutioner der fordømmer de underudviklede lande på grundlag af udvalgte kriterier og ideologiserede holdninger, som intet har med menneskerettigheder at gøre.

Kamp mod den reelle fjende
Verden har et påtrængende behov for fred for at kunne sætte al sin visdom og alle sine ressourcer ind på at bekæmpe de reelle fjender: sult, fattigdom, underudvikling, miljøødelæggelse, analfabetisme, sygdomme og udstødning som efterhånden er kommet til at omfatte flertallet af jordens folk.
Lad os kæmpe sammen for at redde FN.
En bedre verden er mulig, men vi får den ikke forærende. Det er vores pligt at kæmpe - og kæmpe det vil vi.

Talen blev holdt i Geneve den 20. marts i forbindelse med åbningen af det årlige møde i UNHRC - FN's Menneskerettighedskommission. Talen er oversat og forkortet af Dagbladet Arbejderen.