Når et stort flertal i Danmark er imod Deres angrebskrig mod Irak, skal vi så tvangsdemokratiseres til at mene det samme som Dem og regeringen
Åbent brev fra John Petersen, Esbjerg
Til statsminister Anders Fogh Rasmussen
Ubekvemme ord erstattes ofte af politikere med det stik modsatte. Fred betyder krig, overfaldet på Irak hedder befrielsen af Irak og så videre.
Det nyeste skud på stammen er begrebet tvangsdemokratisering. Hvorledes skal det dog gå til? Demokrati betyder folkestyre, gør det ikke? Når et stort flertal i Danmark er imod Deres angrebskrig mod Irak, skal vi så tvangsdemokratiseres til at mene det samme som Dem og regeringen? Men når vi er flertallet i folkestyret, hvem skal så tvangsdemokratisere os? Politi eller militær?
Det går ikke godt for USA, Storbritannien og Deres krig mod det irakiske folk. Iraks påståede ulovlige angrebsvåben findes ikke. De at HitlerBush påståede kemiske og biologiske våben kan angriberne af Irak heller ikke finde. Irakerne modtager ikke angriberne som befriere, men gør modstand mod overfaldet.
Den frie verdens stemme og intelligensiaens stemme lyder højere og højere og flere og flere af HitlerBush`s løgne bliver afsløret. Han lyver oven i købet for sit eget folk, men det gør De statsminister jo også.
Jeg ved ikke, om HitlerBush bliver verdens største massemorder siden den rigtige Hitler. Men han er uden al tvivl krigsforbryder og bør stilles for Krigsforbryderdomstolen anklaget for forbrydelse mod freden og krigsforbrydelser mod det irakiske folk.
Vil De også der stå tæt ved hans side hr. statsminister?
Det er fristende at hovere over det amerikanske folk. Det vil jeg nu ikke gøre. Det er vildført af præsidentens løgne, men de pådrager sig skam, fordi de ikke var klogere.
Som krigsførende pålægger De alle danskere skam, fordi vi ikke var klogere, fordi vi ikke kom af med Dem i tide, og fordi vort folkestyre fungerer mod folkets vilje.
Måske har de set de plakater hos modstanderne i både USA og UK? Not in our name, står der.
De skal vide, at De heller ikke fører krig i mit navn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278