Når britiske og amerikanske soldater bliver angrebet af selvmordsbomber, er det ulovlig terrorkrig. Når CIA snigmyrder formodede medlemmer af Bath-partiet, udløser bilbomber er det legal krig for at befri Iraks befolkning
af Mona Jensen
Når britiske og amerikanske soldater bliver angrebet af selvmordsbomber, er det ulovlig terrorkrig. Når CIA snigmyrder formodede medlemmer af Bath-partiet, udløser bilbomber er det legal krig for at befri Iraks befolkning
Ikke alle bomber, der eksploderer i Bagdad, kommer fra amerikanske og britiske fly, fra en afstand så stor, at indbyggerne ikke kan se, hvor de kommer fra.
Det er ikke Saddam Husseins forhærdede elitesoldater, der lader bomber sprænge i hovedstaden, men CIA. Hemmelige CIA-agenter huserer, i følge det amerikanske dagblad Washington Post, med snigmord og sprængninger af bygninger og biler.
Angrebene er efter sigende rettet mod højtstående medlemmer af det regerende Bath-parti og Saddam Husseins Repuplikanske Garde i Bagdad og andre irakiske byer.
CIA genoptog for få år siden officielt sin gamle beskidte metier, at snigmyrde udenlandske statsborgere langt uden for USA's egne grænser. Stats- og regeringsledere er også med på spiontjenestens dødslister.
Det er regulære henrettelser uden rettergang, uden beviser, uden mulighed for forsvar. CIA og de ansvarlige politikere er så at sige dommer og bøddel på en og samme tid.
Se, det er legitim krigsførelse - hævder USA og Storbritannien - en praksis som Israel har praktiseret i årevis.
Modsat hævder USA og Storbritannien, at Saddam Hussein benytter irregulære kombatanter, når deres soldater udsættes for angreb fra selvmordsbomber. Det til trods for, at soldater er legitime mål i en krig.
De to selvmordsbombeangreb bliver brugt til at skabe den forbindelse til terrorisme og Al Qaeda, som USA og Storbritannien aldrig har kunnet dokumentere.
Der spindes som aldrig før i det britiske forsvarsministerium og i det amerikanske ditto. Løgnefabrikken er nu så rødglødende, at den næsten er ude af kontrol.
I sidste uge kunne den britiske premierminister Tony Blair med forarget røst fortælle, at to britiske soldater var blevet skudt, mens de blev holdt som krigsfanger af Irak.
Desværre for Blair havde familien til den ene mod til at stå frem og fortælle sandheden. De to britiske soldater blev fanget i et irakisk bagholdsangreb og dræbt. Det havde de fra pålidelig kilde, en oberst fra det regiment, hvor de to soldater gjorde tjeneste.
Blairs løgn faldt tilfældigvis sammen med antydninger i arabiske medier om, at briterne skød irakiske krigsfanger. En påstand, der har oprørt Tony Blairs stjernespindoktor, Alastair Campbell.
Campbell fulgte Blair til USA i sidste uge. Anklagerne mod blandt andet al-Jazeera og andre arabiske medier kom netop på vej til USA. Inden afrejsen havde Alastair Campbell et møde med centrale ministre om mediekrigen.
Campbell frygter, at USA og Storbritannien taber mediekrigen om den arabiske befolkning. Derfor har det britiske udenrigsministerium oprettet en arabisk medieenhed, der skal 'forklare', hvorfor Storbritannien er gået i krig. For medierne har 'ændret konfliktens natur', forklarede Campbell.
Saddam Hussein har som diktator alle muligheder for at sprede løgne uden at blive set efter i sømmene af uafhængige medier, advarede Blairs spindoktor.
- I et demokrati forventes vi at skulle forklare, vi kan ikke fortælle løgne på samme måde som diktatorer fortæller løgne hele tiden, både om dem selv og om os.
- Og jeg mener, det giver dem - jeg foreslår ikke i parentes bemærket, at vi skal fortælle løgne - men det giver dem en fordel i den måde tingene udøves på, proklamerede Alastair Campbell på vej til USA.
Også i mediekrigen bruger Irak altså illegale metoder, hævder Blairs spindoktor. Det er værd at minde om, at krigen hver eneste dag har haft mindst en løgnehistorie eller vildledende misinformation. I Vestens medier stammer de fleste fra britisk og amerikansk militær.
Hvem der står bag Blairs løgn om myrdede britiske krigsfanger, kan vi kun gisne om. Er det Saddam Hussein eller Alastair Campbell? Gæt selv.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278