Ja, det var faktisk forsideoverskriften på Weekend-Avisen den 21. marts - samme dag som USA smed de første bomber (i denne omgang) ned over den irakiske befolkning.

af Eva Sørensen, København
Weekend-Avisens reporter, Tim Judah, har været rundt i Bagdad og talt med almindelige mennesker. Truslen om at blive besat af USA og dets medløbere er åbenbart beroligende i forhold til truslen fra Saddam Hussein, hvis man skal tro reporteren. Men hvilken befolkning ønsker besættelse af fremmede magter?
Fra underrubrikken citerer jeg: I cafeen tager en mand mig med ud i køkkenet. Han stikker en seddel i hånden på mig: 'Faderen Bush befriede Kuwait. Sønnen Bush vil befri Irak. Sønnesønnen Bush vil have til opgave at befri verden'. (Citat slut).
Se sådan en seddels budskab kan jo tolkes på flere måder, og Weekend-Avisens reporter bruger da også citatet helt i avisens ånd, som det ses af overskriften.
Samme dag (21. marts) læser jeg Kjeld Stenums artikel i Dagbladet Arbejderen. Overskriften er 'Who's next?'
Bush junior har talt om 'ondskabens akse', og allerede dengang tænkte jeg, at der ikke er nogen ende på det, før vi alle har underlagt os Gods own country.
Måske skal vi ikke være så utilfredse med vores statsminister. Han er måske langt mere fremsynet i sin politik, end vi almindelige mennesker kan forstå? (Ligesom vi oplevede under Anden Verdenskrig, hvor vores politikere til hver en tid holdt med den stærkeste part - og på besynderlig vis havnede hos den sejrende part, da krigen stoppede, og det var vi jo alle tilfredse med, for ellers havde vi ikke senere fået Coca Cola og McDonalds-burgere).
Måske bliver Danmark den næstsidste (efter England) nation, der skal befries af USA?
Det er jo - som tiden går - sandsynligvis kommet et oldebarn til gamle Bush og et tipoldebarn og et tip-tip... Rotter formerer sig som bekendt under selv de mest ekstreme forhold.
Jeg er en gammel kone - 62 år for at være helt nøjagtig - og det er jeg glad for, for det fremtidsperspektiv, der tegner sig, er ikke rart. Men jeg er bekymret for de kommende generationer, og det piner mig, at jeg må give en gammel frontkæmper ret: Den, der har magten, har også retten (i Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø).
Kære læsere af Dagbladet Arbejderen: Det er nu, I skal kæmpe. Det er nu, der er brug for jer. Men krig eller ej: Der er altid brug for jer og jeres kamp. Derfor: Vær vedholdende med jeres protester og vær med til at udtænke/opstille et alternativ til den samfundsudvikling, vi ser i dag.
Make love - not war!