Efter at have set temaudsendelsen: `Kommunismens forbrydelse` på DR, blev jeg grundigt træt af den slags propaganda. For propaganda var det!
af Stephen Gent, Vemmelev
Jeg synes, vi kommunister er nødt til at reagere, det gælder fremtiden!. At et tv-program kan være så ensidigt og ubalanceret og samtidig postulere en akademisk kvalitet - en diskussion mellem to professorer!
Programmet satte lighedstegn mellem Stalin og kommunisme. Kommunisme blev fremstillet som et totalitært system og med et afstumpet menneskesyn. Der kunne (ifølge udsendelsen) sættes lighedstegn mellem kommunismen og fascismen.
Det er der ikke noget nyt i; men...... der er en tendens til, at gøre os til kriminelle og forrædere - man mener, at kommunisterne ønskede stalinistiske tilstande i Danmark!
Det er vi nødt til at reagere imod. Problemet er blot at kunne komme i dialog med og i de herskende medier! Ud over det kunne kommunisterne producere kapitalismens sorte bog, hvis alle kommunistiske partier (internationalt) stillede deres bedste hjerner til rådighed. Et sagligt stykke arbejde - føre Karl Marx og Engels mesterværk videre i samme ånd.
Mange kammerater mener, at vi skal ignorere højrefløjens provokationer, de forsøger bare at skabe splittelse. Jeg kan sagtens forstå det; men jeg er bange for, at det er begyndelsen på en ny bølge af antikommunisme, der vil blive meget værre.
Den slags udsendelser retfærdiggør forfølgelse af kommunister (PET-overvågning og så videre) i publikums øjne. Udsendelsen var moralsk og konstrueret til at appellere til humanister generelt.
Jeg undrer mig over, hvorfor denne moralske målestok ikke bliver brugt på andre politiske systemer/institutioner: for eksempel kristendommen og kirken. I kristendommens navn er der begået folkemord, tyveri, befolkninger er blevet ført bag lyset. Men ingen i dag kræver, at de kristne skal gøre rede for kirkens forbrydelser og ophøre med at være kristne!
I USA er der cirka en million mennesker i fængsel. De på flådebasen på Cuba er endnu ikke sigtet for noget. Det sker under et kapitalistisk system.
Til slut vil jeg bare gentage, at vi burde tage kampen op mod de højre-intellektuelle kræfter på en meget nuanceret måde, det vil sige målrettet modbevise kommunismens påståede forbrydelser og for det andet kaste bolden tilbage i den anden lejr i form af en 'kapitalismens sorte bog'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278