Grundloven og krigenc@Læserbrev:@k Kuvertk@$p af Per Diepgen, Halskov

Grundloven og krigenk af Per Diepgen, Halskov Når Anders Henriksen og andre har talt imod en domstolsprøvelse af grundloven, er det uvist, hos hvem eller på hvad afgørelsen beror. I det aktuelle tilfælde blev loven om krigsdeltagelse vedtaget af Folketinget, dog kun med cirka en tredjedel af medlemmernes tilslutning. Blev loven dermed også retten? Alle opfatter den aktuelle sag som et særtilfælde uden for grundloven, men hermed uden for det normative og altså uden for retsbevidstheden. Rationelt findes ingen ret uden for grundloven, uden for normen (jævnfør for eksempel Emanuel Kant), med mindre man vedtager en undtagelsestilstand og samtidig angiver, hvem eller hvad der i sådanne tilfælde skal bestemme og beslutte (jævnfør århundreders debat af Jean Bodins suverænitet). Historien har mange fortilfælde, der ofte er karakteriseret ved diktatur og militærvælde - og ofte udløst af en højrefløj under dække af at ville undgå tilfældigheder og kaos og for at tiltage sig magten, suveræniteten. Antiterrorloven indeholder en parallelsag, der mest af alt er en nødret, men nødret er ingen ret i grundlovens forstand.