Kommentar til anmeldelse og kronikc@c:Hvad er det så, som Mauri Johansson i sin anmeldelse har misforstået? Ja, det står der ikke ét ord om i kronik-ken, som kun er en række af bravader, omskrevet fra det kommunistiske partis manifest. c@L

Kommentar til anmeldelse og kronik@c:Hvad er det så, som Mauri Johansson i sin anmeldelse har misforstået? Ja, det står der ikke ét ord om i kronik-ken, som kun er en række af bravader, omskrevet fra det kommunistiske partis manifest. k af Per Hørning, København NV Terkild Markers kronik i Arbejderen den 30. marts indledes med, at han kan udlæse af Mauri Johanssons anmeldelse af Lars Olsens bog 'Eliternes triumf' (bragt 26. februar) - at han, altså Mauri Johansson med sin anmeldelse 'Folkestyrets fallit', har misforstået Lars Olsen. Jeg har læst anmeldelsen, som fortalte, at Lars Olsen havde skrevet en kompetent bog om demokratiets underminering i det danske samfund, og havde angivet hvordan og af hvem denne underminering havde fundet sted. Når det kom til bogens slutning, hvor man kunne forvente nogle svar eller forslag til ændring i den opregnede situation, citeres Lars Olsen for, at 'der skal radikale løsninger til' for at løse de store spørgsmål, men hvori løsningerne består 'ligger udenfor denne bogs rammer'. Hvorefter Mauri Johansson afslutter sin anmeldelse på denne måde: 'En skam med så godt et oplæg. Politisk berøringsangst? Eller kan vi se frem til en næste bog 'med en ramme og et indhold', der i klartekst og med lige så god dokumentation vejleder befolkningens store flertal, der til den tid har det betydelig værre, om hvad de skal i gang med for at generobre den magt, de nu er blevet frarøvet? Så siger vi tak, Lars Olsen!'. Hvad er det så, som Mauri Johansson i sin anmeldelse har misforstået? Ja, det står der ikke ét ord om i kronikken, som kun er en række af bravader, omskrevet fra det kommunistiske partis manifest. Underminering af det borgerlige demokrati Det er naturligvis vigtigt at genopfriske, at klassekampens mål er at erobre magten i samfundet, gennem en social revolution. Men når Terkild Marker skriver: 'Jeg tilhører selv en strømning der mener, at der faktisk kan skabes alternativer til kapitalismen', er det en bekendelse, som jeg tror, at alle Arbejderens abonnenter og læsere deler. Jeg vil gå så lagt, som til at sige, at jeg er sikker på at også Mauri Johansson, deler denne opfattelse. Hvis vi marxister skal skabe forandring, må vi tilegne os den lære, som Marx og Engels har givet os: Den dialektiske og historiske materialisme. Forandringens love, som Marx udviklede fra Hegels dialektik, har givet os viden om kapitalismens opståen, udvikling og kommende stadier. Det vigtige i denne filosofi er: - at i den virkelige verden kan en proces ikke fortsætte uforandret i nogen retning, - at den uundgåeligt vil frembringe modprocesser, og - at modprocesserne forenede med den oprindelige proces fremkalder det egentlige nye, det næste trin i udviklingen. (Professor J. D. Bernal). Ikke alle foreteelser som vi observerer kan betegnes som processer, men den underminering af demokratiet, som Lars Olsen beskriver og navngiver i sin bog, er en proces, der rækker ud over kapitalismens hidtidige diktatur, som vi kalder det borgerlige demokrati. Det er undermineringen af det borgerlige demokrati, Lars Olsen har sat sin finger på - og ifølge Mauri Johansson med rette. Klassekamp er kamp for demokratiet Hvis vi følger tråden i den dialektiske proces, er det altså styrken af den modproces som sætter ind, der afgør karakteren og retningen af den næste - historiske - udvikling. Da arbejderbevægelsen opgav at kæmpe mod den kapitalistiske bevidsthed i samfundet, og helhjertet gav sin tilslutning til EF/EU, forsvandt et vigtigt element for en demokratisk samfundsmæssig bevidsthed i arbejderklassen. Med unionens etablering og bindingen til kapitalismens grundlov, Romtraktaten, blev vejen banet for karakteren af den samfundsmæssige bevidsthed, der i dag gennemsyrer og regulerer samfundet på alle niveauer: den kapitalistiske bevidsthed. For mig hersker der ikke tvivl om, at kampen for demokratiet skal formuleres meget stærkt i den politiske kamp, hvis der skal skabes bredde i den bevægelse - den modproces - der skal forhindre afdemokratiseringen og give udviklingen en ny retning. Terkild Markers bidrag til den demokratiske kamp kunne være, at tage fat i Lars Olsens tekst og benytte den som afsæt til at fortælle, hvad han mener, der må gøres - skrive den bog, som Mauri Johansson efterlyser. @b:Ikke alle foreteelser som vi observerer kan betegnes som processer, men den underminering af demokratiet, som Lars Olsen beskriver og navngiver i sin bog, er en proces, der rækker ud over kapitalismens hidtidige diktatur, som vi kalder det borgerlige demokrati. Det er undermineringen af det borgerlige demokrati, Lars Olsen har sat sin finger på - og ifølge Mauri Johansson med rette. Foto: Aage Christensen>