Skal der stemmes ja til ingenting?c@c:Når det går dårligt for kapitalen må vi acceptere nul løsninger, ja selv en mindre løntilbagegang er acceptabelt, siger nogle tillidsfolk i forbindelse med den indgået overenskomst. Industrien er i krise

Skal der stemmes ja til ingenting?@c:Når det går dårligt for kapitalen må vi acceptere nul løsninger, ja selv en mindre løntilbagegang er acceptabelt, siger nogle tillidsfolk i forbindelse med den indgået overenskomst. Industrien er i krise så, vi må affinde os med ingenting.@g:Kommentar af Johnny Laugesen, tidligere formand metal afdeling 12 Der er ingen tvivl om, at mange tillidsfolk har det svært i disse tider. De er presset, nogle virksomheder lukker på grund af den kapitalistiske krise. Virksomheder flytter ud til lavtlønsområder for at øge deres profit. Dagligt bliver tillidsmændene bombarderet om, hvor svær tiderne er, og kun ved at være løntilbageholdende ja ligefrem gå ned i løn kan vi redde arbejdspladserne og den danske nation. Der er ingen grænse for den daglige jammer og løgne, når forhandlingerne begynder, og indtil afstemningen om mæglingsforslaget er sluttet. Nu skal fagforeningerne og tillidsmanden jo ikke varetage arbejdsgivernes interesser, så når de skal vurdere overenskomstresultatet, må udgangspunktet være, om arbejdernes rimelige krav er opfyldt. Intet nyt under solen Der er, bortset fra årstallet, ikke noget nyt ved denne overenskomstforhandling i forhold til tidligere. Altid har arbejdsgiverne og såmænd også en stor del af fagbevægelsens top forklaret os til hudløshed op til overenskomsterne, at konkurrencen overfor udlandet betyder, at vi må være tilbageholdende i vores krav. Sandheden er, at vores faglige landvindinger både hvad arbejdstid og løn angår, altid har været i overensstemmelse med den øgede produktion og den tekniske udvikling, vi har gennemgået og skabt. Vores andel af samfundskagen er uforandret gennem de sidste 50 år. Den sociale udvikling i Danmark er gennem de sidste mange år forringet. A-kasse systemet er kraftigt forringet gennem en række stramninger, og understøttelsen er overhoved ikke reguleret i takt med lønudviklingen. Ved de lokale forhandlinger i virksomhederne kræver arbejdsgiverne rask væk lønnen sat ned. 20 og 30 procent er ikke ualmindeligt, samtidig med at de forringer de sociale goder, der er opnået ved lokale forhandlingerne tidligere. Ja virksomhederne truer ligefrem med, at hvis arbejderne ikke makker ret, vil de blive fyret. Som de med fryd i stemmen siger, der står mange udenfor porten der gerne vil ind. Det seneste vi har set er, at hvis der ikke er en lønnedgang, fyrer Danish Crown 600 slagteriarbejdere, noget de stensikkert gør alligevel hen af vejen. Hele overenskomstforløbet viser tydeligt, at arbejdsgiverne vil bruge krisen til at skabe endnu større profitter end tidligere. Tillidsfolk i småtingsafdelingen Der er yderst dårlige forklaringer, når der anbefales et ja: Arbejdsgiverne kom ikke igennem med kravet om nul løsninger og øget effektivitet. Vi tror at reallønnen er bevaret. Der er aftalt nogle pæne hensigter mod social dumping og kædeansvaret, som nu tages op. Skifteholdsarbejderne fik lov til at bruge noget af deres egne optjente genetillæg til øget frihed. Overenskomsten har kun en varighed på to år. Det blev ikke så galt som vi havde frygtet. Ja undskyldningerne er mange, uden at det ændre på en utrolig dårlig overenskomst. Man kommer til at tænke på Kejserens nye klæder. Argumenterne for at stemme ja viser, at en del af tillidsmændene mangler fornuftige grunde til deres anbefaling. Aldrig tidligere har de i en sådan grad været nede i småtingsafdelingen i forhold til de rejste krav. Aldrig har de været så ydmyge og brugt så dårlige bortforklaringer i et forsøg på at gøre ingenting til noget spiseligt. I stedet for at gå i offensiven og mobilisere medlemmerne er mange, på trods af det elendige forlig jeg har set i mands minde, kun i stand til at opfordre medlemmerne til at sætte sig ind i det møg, som forliget er udtryk for, og stemme enten ja eller nej. Det er lavmålet, at man ikke har en klar holdning og tør anbefale medlemmerne at stemme nej. Det viser desværre, at mismodet har fået overtaget i en sådan grad, at man kan frygte at krisen har knækket dem. Hvad med solidariteten Hvor er solidariteten henne med de svage grupper? En latterlig regulering af mindstelønnen betød, at alle lavtlønsområderne blev spist af med små sats reguleringer. Skifteholdsarbejderne fik en pose varm luft og HK Privat fik ikke kravet om afskaffelse af 50 procent reglen ændret. Tusinder af deres medlemmer må arbejde uden overenskomst og under skandaløse forhold. Et ja bevirker, at de stadig skal arbejde under kummerlige forhold, og hvad værre er, deres lyst til at være organiseret svinder ind til stor skade for HK og den samlende fagbevægelse. Der er brug for at den aktive del af fagbevægelsen optræder i samlet flok og anbefaler et nej. Kapitalens krise er ikke vores ansvar og vi skal ikke betale den. Profitterne og udbytningen af arbejderklassen fejler ikke noget. Løn og pension til de fagforeningsbosser, der har forhandlet overenskomsten hjem og anbefaler et ja, fejler heller ikke noget. Det er lønnen til arbejderne, dem der dagligt skaber værdierne i samfundet, der mangler. Ikke kun noget men en hel del, derfor skal der stemmes NEJ.