Vi har krav på at vores public service-medier giver os et så realistisk (ikke-misvisende), nuanceret og upartisk billede af virkeligheden som det er muligt

af Arne Hansen, Frederikshavn
Jeg er rasende på dansk tv's censur af krigen.
Den 1. april besøgte jeg en irakisk familie, som sad og så fjernsyn fra Syrien. Her så jeg på krigens 13. dag for første gang reportager fra hospitaler i Bagdad, hvor man behandlede bombeofre blandt andet små børn. Og man så biler læsset med døde børn og voksne liggende hulter til bulter blive kørt bort. Og man så dagslysoptagelser der panorerede ud over byen hvor eksploderende bomber ustandseligt lyste op over horisonten.
Klokken 21 foreslog jeg at slå over på den danske tv-avis. Bagefter var den irakiske families kommentar, at dansk tv også burde sende pressefotografer og journalister ind i Irak, så man kunne vise og fortælle fakta om de mennesker, der bliver påvirket af den amerikanske krig i Irak - og ikke blot bringe rapporter baseret på de amerikanske angriberes pressemøder i lande langt borte fra slagmarken. Og hver de eneste sårede man kommer på tæt hold af, det er de amerikanske og engelske soldater!
Hvorfor vil dansk tv skjule krigens realiteter for de danske seere, spurgte de. Skjuler dansk tv krigens grufulde virkelighed, for at danskerne skal sige, at Bush gør det rigtige?
Konen havde for få dage siden talt i telefonen med sin søster i en by 200 kilometer syd for Bagdad. Før krigen medens FN arbejde på sagen var hun ret positiv overfor international indgriben for at fjerne Saddam Hussein.
Men nu efter at amerikanerne hensynsløst havde dræbt hundredevis af civile irakere så hadede og frygtede hun og alle irakere amerikanerne, som nu gjorde irakerne meget større skade end Saddam Hussein kunne gøre. Og irakerne havde meget lidt at stå imod med efter mange års embargo.
Familien lavede godt nok mad hver dag, men kunne ikke spise den.
Kvinden viste mig hendes eneste maleri i den seneste tid:
Maleriet viste et menneske stående med sin madskål, som godt nok er fyldt op så det løber over - men med blod - som regner ned i tykke stråler.
Kvinden havde godt nok været i TV2-nyhederne, men netop dette sigende billedlige udtryk for hvordan hun og andre irakiske flygtninge oplever krigens blodige alvor, ja det valgte billedmediet over billedmedier - heller ikke at vise sin millionskare af danske seere.
Hvem kan mere undre sig over, at krigstilhængernes opinionstal er stigende.
På trods af at regeringens krigsretstilstand næsten har ført os tilbage til enevælden, så må vi insistere på, at vi er borgere i et demokrati, og derfor har krav på at vores public service-medier giver os et så realistisk (ikke-misvisende), nuanceret og upartisk billede af virkeligheden som det er muligt.
Hvordan skal vi ellers kunne forvalte vores demokratiske ansvar for, at forholde os til at et snævert flertal af vores folkevalgte valgte at bruge krig som middel til 'at befri' Irak? En krig som allerede har kostet mindst 508 dræbte civile og vendt irakernes vrede fra Saddam Hussein og mod 'befrierne' Bush, Blair (og Fogh) - sammen med verdensopinionens vrede. Og som har efterladt den danske mus alene sammen med elefanten, der nu tramper så hårdt, at hele broen knager.